Vrede kinesere: Coronavirus stammer fra USA

Kina-ekspert siger, at Kinas regering bevidst forsøger at aflede opmærksomhed om virussmittes opståen.

Artiklens øverste billede
En mand med ansigtsmaske til at beskytte sig mod coronavirus foran et butikscenter i Beijing. Rygter cirkulerer i Kina, at smitten med Covid-19 ikke stammer fra storbyen Wuhan men fra USA. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix

En kampagne fra Kinas regering, der har til formål at sløre, hvorfra pandemien med coronavirus er opstået, skaber strid med USA.

En kinesisk embedsmand antyder, at USA står bag en konspiration, mens amerikanske toppolitikere holder fast i, at det er en "Wuhan-virus", der er sluppet løs på verden.

Storbyen Wuhan i provinsen Hubei er der, hvor de første og fleste meldinger om smittede har været.

Den begyndende strid mellem USA og Kina kommer, fordi regeringen i Beijing forsøger at frasige sig skyld for den truende smitte med Covid-19, der er navnet på sygdommen, som coronavirus kan forårsage.

I stedet peger kineserne på, at deres land tog vigtige skridt for at købe resten af verden tid til at ruste sig.

Kina har blandt andet lukket byer og sat millioner i karantæne for at stoppe stigningen i nye tilfælde af virusramte.

Med den aftagende stigning i Kina og større udbrud i andre dele af verden forsøger det officielle Kina nu at benægte, at Wuhan var epicenter for det nye coronavirus.

Talsmanden for udenrigsministeriet i Beijing, Zhao Lijian, gik et skridt længere torsdag, da han på Twitter skrev, at "det kan være den amerikanske hær, som bragte epidemien til Wuhan". Han fulgte det ikke op med beviser af nogen art.

Fredag strammede han sit udsagn endnu en gang ved at offentliggøre et link til en artikel, som har stået på en hjemmeside, der er kendt for at videregive konspirationsteorier.

Den kinesiske censur, der som regel er på vagt over for rygter, har ladet de sociale medier køre videre med indlæg om en amerikansk konspiration.

En video er en af de mest søgte på internettet i Kina. Den viser angiveligt en person fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, som siger, at patienter i USA længe har været ramt af Covid-19.

Det har fået mange til at hævde på de sociale medier, at virusset er opstået i USA.

En anden regeringstalsmand i Kina, der fredag bliver spurgt om Zhaos udsagn om den amerikanske hær og smittens oprindelse, svarer:

- Det internationale samfund, herunder folk i USA, har forskellige syn på kilden til virusset.

Dali Yang, der underviser i samfundsvidenskab på Chicagos universitet, ser det som et forsøg fra den kinesiske regerings side på at "aflede opmærksomhed fra den hjemlige utilfredshed". Det handler om den måde, som Kina har håndteret krisen på. Over 3100 kinesere er døde af coronavirus.

Kina var i starten af krisen ellers ikke bleg over for at indrømme, at Wuhan var epicentret for coronavirusset.

- Vi ved nu, at kilden til virusset var vilde dyr på et fiskemarked (i Wuhan, red.), fortalte dengang lederen for den kinesiske sundhedsstyrelse, Gao Fu.

Kineserne raser i dag, når USA' præsident, Donald Trump, taler om, at virusudbruddet "startede i Kina". Udenrigsminister Mike Pompeo kalder det til fortrydelse for mange kinesere "Wuhan-virusset".

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.