Har tostatsløsningen fået det endelige dødsstød?
»Århundredets aftale« kommer næppe til at skabe fred mellem Israel og palæstinenserne. Men den kan få stor indflydelse på konflikten i mange år.
KAIRO
For støtterne af præsident Donald Trumps plan for fred i Mellemøsten, som blev offentliggjort tirsdag, er der tale om en visionær løsning af over 70 års blodig konflikt mellem Israel og palæstinenserne.
For modstanderne er det en plan for, hvordan man knuser ethvert håb om fred.
I deres øjne ligner »århundredets aftale«, som Trump selv har kaldt…