Lektor: Militær konflikt mellem Iran og USA er sat på pause

Det får ikke indflydelse på strid mellem USA og Iran, at Iran har erkendt skyld for flystyrt, vurderer lektor.

Artiklens øverste billede
Irans militær har lørdag morgen oplyst, at flyet - der var fra Ukraine International Airlines - var fløjet tæt på et "følsomt militært område" tilhørende Irans Revolutionsgarde, da det ved en fejl blev skudt ned. Foto: AFP

Det kommer ikke til at få nogen betydning for konflikten mellem Iran og USA i Mellemøsten, at iransk militær har erkendt, at det ved en fejl kom til at nedskyde et passagerfly i onsdags nær hovedstaden, Teheran.

Det vurderer Peter Viggo Jakobsen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

Flyet blev skudt ned onsdag morgen, hvor Iran havde beskudt to militærbaser i Irak som hævn mod USA for drabet på den højtstående general Qassem Soleimani.

- Det kommer ikke til at betyde noget, fordi iranerne har indrømmet, at det er en fejl, hvilket alle informationer også tyder på.

- Det et svært at forestille sig, at iranerne med vilje skulle have nedskudt et fly med en masse af sine egne statsborgere om bord.

- Indrømmelsen betyder kun noget over for de regeringer, der har haft borgere om bord på flyet, som ville have kastet lys over tragedien. Det har de nu fået, og det bør lette en del af det politiske pres.

- Hvis der kun havde været amerikanere eller vesterlændinge om bord, kunne verden være fyldt med konspirationsteorier, men nu bliver ulykken bare en parentes i konflikten, siger Peter Viggo Jakobsen.

Om bord på flyet var omkring 80 iranere, 60 canadiere samt ukrainere, svenskere, afghanere, tyskere og briter. Alle 176 mennesker om bord omkom.

Irans militær har lørdag morgen oplyst, at flyet - der var fra Ukraine International Airlines - var fløjet tæt på et "følsomt militært område" tilhørende Irans Revolutionsgarde, da det ved en fejl blev skudt ned.

- Man kan undre sig over, at det kunne ske. Men Iran var i forsvarsposition, fordi man frygtede et modangreb fra USA og har sandsynligvis troet, at det var et amerikansk fly, siger Peter Viggo Jakobsen.

Han vurderer, at den militære del af striden mellem USA og Iran er sat på pause, efter at Iran har fået en form for hævn på drabet på Qassem Soleimani med beskydningen af de to militærbaser.

- Den militære konflikt mellem Iran og USA er lagt død for nuværende. Det kan godt blusse op igen, men landene er bange for at ende i en storkrig, og derfor vil man ikke bruge militær magt direkte mod hinanden, siger han.

Konflikten vil i stedet køre videre på andre fronter, vurderer han.

Amerikanerne bruger økonomiske sanktioner mod Iran, der til gengæld vil lægge pres på andre regeringer i Mellemøsten for at få USA ud af regionen.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.