USA indfører sanktioner mod Iran i første modsvar på angreb

For første gang er USA fredag kommet med et konkret modsvar på Irans angreb mod to luftbaser i Irak.

USA indfører sanktioner mod Iran som følge af iranske angreb mod to luftbaser i Irak, hvor der befinder sig amerikanske styrker.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, og handelsminister Steven Mnuchin fredag på et pressemøde i Washington.

Det er USA's første konkrete modsvar på angrebet, skriver Washington Post.

Iran affyrede natten til onsdag flere ballistiske missiler mod luftbasen Al-Asad i det vestlige Irak. Her befandt der sig både amerikanske og danske soldater.

Også en luftbase i Erbil i den nordlige og kurdiske del af Irak blev beskudt.

Irans luftangreb var et modsvar på USA's drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani fredag i sidste uge.

Der har ikke været nogen amerikanske meldinger om, at soldater skulle være blevet dræbt i Irans luftangreb. Pompeo siger fredag dog, at Iran "uden tvivl" forsøgte at dræbe amerikanske styrker i angrebet.

USA har i forvejen et stramt greb om Iran og har genindført tunge sanktioner mod landet, efter at USA trak sig ud af en atomaftale i 2018.

De nye sanktioner er blandt andet rettet mod Irans produktionssektor og minedrift.

Samtidig er der indført sanktioner mod otte embedsmænd, som ifølge USA var involveret i missilangrebet tidligere på ugen.

- Vi vil simpelthen have, at Iran opfører sig som et normalt land, siger Mike Pompeo ifølge CBS News.

Spændingerne mellem Iran og USA kulminerede foreløbigt i sidste uge, da Qassem Soleimani blev dræbt i et amerikansk droneangreb i Irak.

Angrebet førte til udbredt frygt for, at konflikten ville udvikle sig til en åben krig mellem Iran og USA.

Trods iranske trusler om brutale hævnaktioner for drabet på Soleimani er der dog foreløbig intet, der tyder på, at striden ender i decideret væbnet konflikt.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.