Boris Johnsons simple brexit-budskab brød den røde mur

LONDON

Iklædt en sort kjole og et lidt anstrengt smil modtog Labours Sue Hayman vælgernes dom på podiet i byen Workington, der ligger ud til Det Irske Hav. Den konservative rival, Mark Jenkinson, havde også et lille smil på læben. Det var dog et af de mere tilfredse slags.

I 97 af de seneste 100 år har den gamle kul- og stålby haft Labour-medlemmer repræsenteret i Underhuset. Klokken ca. halv tre natten til fredag var æraen slut. Mark Jenkinson vandt med et forspring på 4.176 stemmer og kan nu møde op i Westminster sammen med de øvrige 363 konservative nyvalgte i det, der blev kaldt både en historisk sejr og en jordskredssejr for premierminister Boris Johnsons parti.

Netop Workington blev der set frem til med spænding. Tidligt i valgkampen blev Workington Man udråbt som den person, der skulle sikre en konservativ valgsejr i et ellers Labour-domineret område. Personen er defineret ved at være en midaldrende mand, der altid har stemt på Labour, ikke har en lang uddannelse og synes, at der ikke bliver lyttet til ham fra London, og som har stemt for brexit.

Ser man på et kort og tegner et areal fra Workington i vest ned til det nordlige Wales i syd tværs over til Nordsøen i Øst, finder man det område, hvor valget blev afgjort, som er gammelt Labour-land, som er brexit-land, og som også er kendt som der, hvor rugbybyerne ligger. Det er også kendt som den røde mur, som Boris Johnson ville have brudt ned.

Og Workington Man valgte de konservative og fravalgte et Labour, der har været ret uklare på brexit-spørgsmålet.

Hård nat for Labour

Natten igennem tog de konservative den ene kreds efter den anden. Bassetlaw, Dudley, Sedgefield, hvor den gamle Labour-premierminister tidligere stillede op, og som i årevis har været Labour-land, og Blyth Valley, der for første gang nogensinde ikke længere har en Labour-kandidat i Westminster. Flere steder skiftede op mod 30 pct. af vælgerne fra Labour til de konservative. I alt mistede Labour 59 mandater – de 54 svingede over til de konservative.

Samlet set er de konservative dog kun gået et procentpoint frem og fik 43,6 pct. af alle stemmer. Men det britiske valgsystem, hvor vinderen og kun vinderen i hver af de 650 valgkredse får mandatet, gav storsejren til de konservative.

Sejren var langt større, end hvad de konservative havde turde håbe på, og det var da også en svært tilfreds premierminister Boris Johnson, der tidligt fredag morgen holdt sin vindertale til nationen.

»Vi gjorde det. Vi brød dødvandet. Lad os komme i gang. Det er et ubestrideligt, uimodståeligt og indiskutabelt resultat, som vælgerne har givet. Lad os få brexit gennemført,« sagde han og tilføjede, »lad os få breakfast gennemført«.

Til de traditionelle Labour-vælgere i midt- og nordengland, som har stemt på de konservative, sagde han:

»I har måske kun lånt os jeres stemme, I ser måske ikke jer selv som naturlige konservative, og det kan være, at I vælger Labour næste gang. Hvis det er tilfældet, er jeg ydmyg for, at I har stolet på mig. Jeg vil aldrig tage jeres støtte for givet.«

Efterfølgende tog premierministeren til Buckingham Palace, hvor han kunne meddele dronning Elizabeth, at han havde mandat til at danne en ny regering, hvilket han går i gang med de kommende dage.

Det forventes også, at han måske allerede inden jul igen vil forsøge at få sin EU-brexit-aftale igennem Underhuset, så briterne kan forlade Den Europæiske Union med udgangen af januar 2020.

Skotterne vil løsrive sig

Det var dog ikke kun de konservative, der havde et fremragende valg.

I Skotland gik det skotske nationalist parti, SNP, fra 35 til 48 mandater på et budskab om en ny folkeafstemning, der skal løsrive Skotland fra resten af Storbritannien, og modstand mod brexit. SNP’s gode resultat kostede bl.a. Liberaldemokraternes leder, Jo Swinson, pladsen i Underhuset.

Resultatet rejser spørgsmålet om, hvorvidt skotterne rent faktisk får en ny afstemning, sådan som det var i 2014, og hvor et flertal af skotterne stemte for at blive som en del af Storbritannien. SNP’s leder, Nicola Sturgeon, sagde, kort efter resultatet var en kendsgerning, at den lokale skotske regering i den kommende uge vil forsøge at rejse en sag, der giver det skotske parlament i Edinburgh mulighed for selv at afgøre, om der skal være en folkeafstemning. I øjeblikket ligger den beslutningskompetence i Westminster, og Boris Johnson har slået fast, at Skotland ikke får en folkeafstemning med ham som premierminister.

»Boris Johnson har fået et mandat til at føre England ud af EU, men han må acceptere, at jeg har fået et mandat til, at Skotland får chancen for selv at vælge fremtiden,« lød det i Nicola Sturgeons sejrstale i Edinburgh.

Også i Nordirland var der tale om et historisk valg, da de partier med Sinn Fein i spidsen, der støtter en sammenlægning med Irland, nu har et flertal, som ellers hidtil har tilhørt DUP, unionistpartiet, der støtter tilhørsforholdet til resten af Storbritannien.