En tsunami mod Kina fra Hongkong
Vælgerne i Hongkong sendte en klar besked til styret i Beijing. De vil udvide deres frihedsrettigheder og ikke gradvist underlægge sig et autoritært kinesisk system.
Hongkong
Demokratibevægelsen i Hongkong håbede på en jordskredssejr. Men valget udviklede sig til en regulær politisk tsunami, da et rekordhøjt antal vælgere søndag fejede flertallet af Kina-tro politikere i den tidligere britiske kolonis distrikter ud af deres kontorer.
De politikere, der støtter de sidste seks måneders protester og kravet om frie valg i Hongkong, vandt en overvældende sejr. Selv om lokalrådene ikke i det daglige har stor magt, kan sejren varsle et magtskifte i Hongkongs parlament næste år.
Desuden er lokalpolitikerne med til at udpege Hongkongs regeringschef, der ikke er direkte folkevalgt.
Signalet var klart både til de kinesiske ledere og til Hongkongs kontroversielle regeringsleder, Carrie Lam, der af mange får skylden for, at en protestbevægelse udviklede sig dramatisk.
Klokken 10.30 lokal tid mandag var stillingen 388 til demokraterne mod 58 til de Beijing-loyale partier i det semiautonome finansparadis, der indtil søndag sad på 292 af de 452 pladser.
Signalet var klart både til de kinesiske ledere og til Hongkongs kontroversielle regeringsleder, Carrie Lam, der af mange får skylden for, at en protestbevægelse udviklede sig dramatisk med gentagne voldsomme sammenstød mellem politi og unge studerende.
Det tog Carrie Lam tre måneder at trække et upopulært forslag om udlevering af borgere til Kina tilbage.
Hongkongs befolkning kræver en udvidelse af de frihedsrettigheder, der adskiller området fra resten af Kina. Den tidligere koloni blev i 1997 officielt overdraget til Kina i en aftale om et land, to politiske systemer.
Demokratibevægelsen støttede de fem krav, som demonstranterne i Hongkong ved hver given lejlighed taktfast kræver indfriet. Heriblandt frie valg, Carrie Lams afgang og en uvildig undersøgelse af politibrutalitet under protesterne.
Valget blev derfor også en støtte til en gruppe unge, der stadig sidder forskanset på det polytekniske universitet i Hongkong omringet af store politistyrker. De unge besættere risikerer ti års fængsel for oprør.
Allerede fra morgenstunden søndag viste lange køer foran valgstederne, at Hongkong befinder sig midt i en politisk vækkelse. Da dagen var omme, havde vælgerne forvandlet et ellers ret ligegyldigt lokalvalg til en folkeafstemning om den fremtidige kurs i storbyen.
Næsten tre mio. af de 4,1 mio. stemmeberettigede mødte op og slog med 71,2 pct. alle rekorder for valgdeltagelse ved valg i Hongkong og lå langt over deltagelsen på 47 pct. for fire år siden.