Partierne lover velfærd – men i sidste ende handler det om brexit

LONDON

Den britiske valgkamp spidser i disse dage i den grad til. Der er mindre end tre uger til valget den 12. december, og derfor er partierne et efter et i gang med den store charmeoffensiv i forhold til vælgerne.

På trods af at der tidligt i valgkampen var meget diskussion om, hvorvidt mindre partier denne gang ville blive bragt mere i spil end tidligere, og selv om det er tilfældet i f.eks. Skotland, hvor SNP ser ud til at stå godt med ønsket om en ny selvstændighedsafstemning, så handler det – som tidligere – om et valg mellem de to store partier, Labour med Jeremy Corbyn i spidsen og de konservative med premierminister Boris Johnson i spidsen.

Det er også et spørgsmål om, hvordan brexit skal forløbe.

Torsdag fremlagde Labour sit valgoplæg, mens de konservative gjorde det søndag eftermiddag på et konservativt arrangement i byen Telford – en by, der slår sig op på at være industriens vugge.

Netop industriområdet i bæltet med de såkaldte rugbybyer i det midterste og nordlige England er blevet udråbt som dér, hvor parlamentsvalget for alvor bliver afgjort. For begge de store partier går direkte efter de vælgere, der vægter velfærd højere end skattelettelser. Og på det område er der en række ligheder mellem Labour og de konservative.

De har begge lovet markante forbedringer af det offentlige sygehusvæsen, NHS, med langt flere ansatte, mere moderne og nye sygehuse, og de har begge lovet at styrke trygheden i samfundet. De konservative vil samtidig styrke ”de glemte byer” i det nordlige England med investeringer i bl.a. bedre infrastruktur, mens Labour har lovet gratis bredbånd til alle.

Mens de konservative mener, at partiet kan leve op til løfterne uden at løfte skatterne, vil Labour beskatte de allerrigeste 5 pct. af befolkningen hårdere, ligesom partiet vil have, at store tech-virksomheder som Google og Facebook skal betale mere i skat. Labour vil samtidig nationalisere virksomheder som BT’s bredbåndsselskab, togene og posten, og partiet vil også låne til de øgede offentlige udgifter. Selv om de konservative også vil spendere mere på det offentlige budget, er det fortsat med konservativ forsigtighed, så man ikke skræmmer traditionelle vælgere væk.

Det er temaer, som rammer bredt, og som rammer både arbejder- og middelklassen.

Men trods velfærdsløfterne er der alligevel ét tema, der står over alt andet, nemlig brexit. Vælgerne i Storbritannien har i en Yougov-måling sagt, at brexit var det allervigtigste spørgsmål i valgkampen, og her står valget mellem Boris Johnsons udmelding, som han gentog søndag eftermiddag, at med ham ved roret siger briterne farvel til EU den 31. januar 2020, og så Jeremy Corbyn og Labour, der først vil forhandle en ny skilsmisseaftale, og så lægge den ud til en folkeafstemning, hvilket igen vil betyde, at meget af 2020 vil gå med en fortsat uafklaret situation.

Det er et valg mellem en leder i skikkelse af Boris Johnson, der meget klart har sagt, hvor han står, og en leder i skikkelse af Jeremy Corbyn, der så sent som ved en tv-debat fredag aften bekendtgjorde, at han ville forholde sig »neutralt« i brexit-spørgsmålet.

Noget tyder på, at vælgerne støtter Boris Johnson. En meningsmåling i The Times søndag viser, at den konservative leder fortsat fører hos vælgerne, hvor han står til 42 pct. mod Labours 30 pct. Målingen er foretaget, efter at Labour fremlagde sit valgprogram.