Franske helte og et skjold med 27 skudhuller
Tophemmelige politienheder fascinerer de fleste. Jeg har selv været så heldig at komme på besøg hos én af dem.
Da Donald Trump for nylig på sin særlige ”trumpiske” facon meddelte hele verden, at USA havde fået ram på Islamisk Stats leder gennem næsten et årti, Abu Bakr al-Baghdadi, blev der ikke sparet på detaljerne om den historiske militæroperation.
Superlativerne regnede ned over soldaterne fra den såkaldte Delta Force-enhed, som er trænet i at rykke ud til hemmelige anti-terroroperationer. Også politihunden Conan, som havde jagtet IS-lederen ind i den tunnel, hvor han sprængte sig selv i luften, opnåede heltestatus på Trumps Twitter-profil.
Nogle gange glemmer vi journalister, hvor ofte vi faktisk har adgang til unikke steder, informationer og oplevelser.
Alle var interesserede i de mange fascinerende detaljer om den succesfulde mission. Og det hele mindede mig pludselig om en særlig oplevelse, jeg havde haft for nogle år siden i Paris, hvor jeg var så heldig at komme helt tæt på én af Frankrigs tophemmelige politistyrker.
Få uger efter det store terrorangreb mod caféer og spillestedet Bataclan i den franske hovedstad i 2015 fik jeg arrangeret et interview med chefen for én af Frankrig specialpolitistyrker, den såkaldte BRI-enhed (Brigade de Recherche et d’Intervention).
Den består af en gruppe mænd, som på alle tider af døgnet er parate til at rykke ud i Paris’ gader til nødsituationer. Det er dem, som intervenerer i gidselsituationer og som oftest er kommet først frem til gerningsstedet, når der er foregået store terrorangreb i Frankrig.
Det var bl.a. BRI, der rykkede ud til gidseldramaet ved et jødisk supermarked i januar 2015, to dage efter angrebet mod satireavisen Charlie Hebdo, samt angrebet mod spillestedet Bataclan i november samme år.
Hvor end enhedens mænd befinder sig, skal de altid have deres 30 kg udstyr lige ved hånden (våben, skudsikker vest, beskyttelseshjelm, ammunition etc.) Når de er i aktion, er der ingen, der får lov til at se deres ansigter.
Udadtil er de anonyme helte. Indadtil er de alle ”bare” familiefædre og kærester, som trods deres atypiske og ofte farlige arbejdsliv prøver at leve et normalt liv som alle mulige andre. Det gjorde et dybt indtryk på mig at få sat ansigt på disse franske helte.
Jeg blev bl.a. præsenteret for en mand, som gik rundt med en stor, hvid bandage om hånden. Han hilste pænt og gjorde grin med, at han ikke kunne give ordentlig hånd. Det viste sig at være den elitebetjent, jeg havde læst om i de franske medier, som var blevet ramt af terroristernes Kalashnikov-skud på Bataclan.
Netop hans venlige ansigt er ofte dukket op i mit hoved, når jeg sidenhen har dækket terrorangreb i Frankrig eller hørt om andre situationer, som BRI er rykket ud til.
Sidst, men ikke mindst, husker jeg også at have fået lov til at se det skjold, som spillede en afgørende rolle i elitebetjentenes mission på Bataclan. Skjoldet opnåede dengang heltestatus, ligesom Trumps »vidunderlige« militærhund.
De 27 huller fra terroristernes Kalashnikov-skud var det konkrete bevis på, at det havde beskyttet 18 elitebetjente, reddet ca. 20 gidsler og ført til to terroristers død.
Nogle gange glemmer vi journalister midt i vores fokus på deadlines, breaking news og ”almindelige arbejdsopgaver”, hvor ofte vi faktisk har adgang til unikke steder, informationer og oplevelser, som de fleste andre mennesker aldrig kommer i nærheden af.