»Han ville være fri. Han ville leve«
En ung murer var så desperat for at komme væk fra det østtyske regime, at han forsøgte at svømme til Danmark. I stedet endte han som et af de 174 mennesker, der mistede livet under flugten over Østersøen – flere, end der døde ved Muren i Berlin.
NEUSTADT
De to søskende badede tit i vandfyldte grusgrave. Engang, i begyndelsen af 1950’erne, var det lige ved at gå galt. Karl Martin Burghardt, syv år, fik pludselig problemer med at holde sig oven vande.
»Og hvad gjorde jeg, der ikke kunne svømme, i stedet for at råbe om hjælp? Hoppede lige efter ham,« griner Monika Lüttke, 78 år, næsten syv årtier…