Silken er slidt tynd i Hongkong
Efter en ny dag med blokering af Hongkongs lufthavn og aflysning af hundredvis af fly har Hongkongs leder, Carrie Lam, sendt en sidste advarsel til demonstranterne.
BANGKOK
Efter fire dages lammelse af livsnerven er silken slidt så tynd hos Hongkongs myndigheder, at det lignede absolut sidste advarsel, da regeringschef Carrie Lam igen mødte pressen tirsdag formiddag.
Det skete, efter at Hongkongs internationale lufthavn for anden dag i træk var blevet lukket ned over middag, fordi tusinder af protesterende unge blokerede…