Danske politikere kritiserer puslespilsdrama om Europas topposter

Flere af de danske medlemmer af Europa-Parlamentet er ikke tilfredse med EU-ledernes måde at håndtere fordelingen af unionens topposter på.

Artiklens øverste billede
Margrete Auken og SF var blandt de store vindere ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj. Hun er én af de EU-politikere, der er utilfreds med stats- og regeringschefernes arbejde med at fordele topposterne. Foto: Jacob Ehrbahn

Mens EU’s stats- og regeringsledere fortsat bakser med at løse kabalen om unionens prestigefulde topposter, stiger utilfredsheden med den langstrakte og kaotiske proces blandt flere af de danske europaparlamentarikere, som i denne uge er samlet for første gang i Strasbourg.

EU-veteranen Margrete Auken (SF) holder sig ikke tilbage fra at kalde det både »udemokratisk« og »ikke i borgernes interesse«, at posten som formand for Europa-Parlamentet overhovedet indgår i puslespillet.

Hun siger, at det er op til parlamentet selv – og ikke de europæiske ledere – at vælge deres frontfigur.

Det er ikke i orden, at det bliver kørt på denne måde. Det er op til parlamentet at vælge deres egen formand.

Margete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet.

»Det skandaløse er, at de (EU-lederne, red.) tror, at de kan sidde og spille med formandsposten. Det er så fornærmende over for borgerne,« lyder kritikken.

»Det er ikke i orden, at det bliver kørt på denne måde. Det er op til parlamentet at vælge deres egen formand. Det er jo helt håbløst, hvis vi bliver dikteret til at vælge én,« lyder det fra SF’eren.

Ifølge Socialdemokratiets Christel Schaldemose har det været en »kaotisk« og »usmuk« proces, som har udspillet sig i Bruxelles om valget af kandidater til topposterne. Men hun vil ikke kalde den udemokratisk.

»Der er nogle, der mener, at Europa-Parlamentet er den legitime kraft, der har noget at skulle have sagt i valget af alle disse poster, men det står ingen steder i traktaten. Det er vigtigt med den her balance (i fordelingen af EU-topposterne, red.), den har vi brug for for at få opbakning i alle institutioner,« siger hun.

I hendes øjne kommer det ikke som nogen overraskelse, at det tager tid at finde den rigtige balance:

»Det er magtfulde poster, og hvor der er magt, er der slagsmål.«

Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard tager også afstand fra at kalde processen udemokratisk.

»I EU-traktaten står der, at regeringslederne skal komme med deres udspil. Det har alle vedtaget demokratisk, så der er ikke meget at rafle om. Sådan er spillet,« siger han og tilføjer, at han ikke kan genkende billedet af, at det skulle være mere kaotisk eller dramatisk, end det plejer.

»Folk har glemt, hvad der foregik for fem år siden (sidst toppost-kabalen skulle lægges, red.). Det er en politisk forhandling ligesom alt andet, hvem har bildt nogen ind, det skulle være nemt?« siger han.

Karen Melchior, nyvalgt europaparlamentariker for De Radikale, mener, at det ville have været bedre, hvis man til at starte med lagde alle kræfter bag at finde den rigtige formand for Europa-Kommissionen, som alle partier kunne stå bag – og så derefter fordelte de øvrige poster derefter.

»Det er vigtigt at vælge den bedste mand til den post, og så må fordelingen af kagen vente til bagefter. Det er, som om lederne lige nu foretrækker puslespillet frem for en kvalificeret kandidat, og det er ikke til Europas fælles bedste,« siger hun.

Også den franske præsident, Emmanuel Macron, er én af dem, som har langet ud efter processen, som han mener er med til at give EU et plettet ry:

»Vores troværdighed er dybt plettet med møder, som varer alt for længe, og som ikke fører til noget. Vi giver et billede af et Europa, som ikke er seriøst,« lød det mandag fra den franske præsident.

Afstemning om formandspost onsdag

Mens EU-lederne er samlet i Bruxelles, er mødeaktiviteten også høj i den franske EU-hovedstad, Strasbourg.

Europa-Parlamentet skal efter planen allerede onsdag stemme om, hvem de ønsker skal stå i spidsen for deres arbejde i de kommende fem år.

Denne afstemning ventes at finde sted, uanset om EU-lederne på tirsdagens topmøde finder frem til en løsning, som medlemslandene alle kan leve med.

Der er altså ingen garanti for, at EU-ledernes forhandlinger og ønsker om, hvem der skal sidde i parlamentets formandsstol, rent faktisk møder opbakning i parlamentet.

De to store grupper, de konservative EPP og Socialdemokraterne S&D, gik tilbage ved valget den 26. maj og har ikke længere flertal i parlamentet, mens både den liberale gruppe Renew Europe (tidligere Alde) og De Grønne har fået mere magt.

Det er med til at gøre processen med at vælge en formand for parlamentet langt mere kompliceret end tidligere, hvor de store partier på forhånd kunne forhandle sig frem til en spiselig aftale for dem begge.

Lykkes det ikke EU-lederne at løse puslespillet om topposterne inden onsdagens afstemning i parlamentet, er det altså de folkevalgte politikere, der får muligheden for at lægge den første brik i toppost-puslespillet først ved at vælge deres egen formand.

Dette valg risikerer på ny at komplicere kabalen med at besætte de øvrige EU-topposter.

»Vi vil vælge vores formand uanset resultatet af topmødet, om der er en aftale mellem medlemslandene eller ej,« har EU-parlamentets nuværende formand, italieneren Antonio Tajani, slået fast.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.