Striden om Francos jordiske rester fortsætter og skaber politisk uro

Alt var tilrettelagt. Den 10. juni skulle general Francisco Francos jordiske rester graves op fra hans hvilested ved De Faldnes Dal omkring 50 kilometer uden for Madrid og flyttes til kirkegården El Pardo, hvor Francos kone allerede ligger begravet.

Men med blot seks dage til den planlagte opgravning, valgte den spanske højesteret at fryse planerne på ubestemt tid.

Siden juni sidste år har Spaniens premierminister og formand for det socialistiske parti, Pedro Sánchez, arbejdet for at få forflyttet Francos knogler, men det har vist sig at være en kompliceret sag. Sánchez bliver modarbejdet af Francos familie, der efter en appel nu har fået mere tid til at udarbejde en sag mod beslutningen om at grave Franco op.

Ifølge El País kan der gå måneder, før højesteret når til en konklusion.

Det er 43 år siden, at Franco blev lagt til hvile i De Faldnes Dal i et mausoleum, der menes at rumme resterne af mindst 33.847 mennesker. Det tog 18 år at opføre og kan ses langvejs fra, da bjerget er prydet med et 150 meter højt granitkors.

Socialisterne accepterer afgørelsen, men...

Beslutningen om at flytte Franco, der er stedt til hvile 260 meter inde i bjerget De Faldnes Dal, blev oprindelig truffet i parlamentet med en enkelt stemmes flertal i 2017. På daværende tidspunkt sad det konservative parti Partido Popular (PP) med Mariano Rajoy i spidsen som premierminister på magten, og partiet fulgte aldrig op på beslutningen, da den ikke var bindende.

I juni 2018 blev socialisten Pedro Sánchez valgt til premierminister. Straks derefter tog planerne form, og den 15. marts i år offentliggjorde regeringen, at man ville gennemføre opgravningen i juni. En beslutning, der altså nu er udskudt.

Ifølge Francos syv børnebørn, der står bag appellen, vil en potentiel opgravning og flytning af de jordiske rester kunne medføre uoprettelige skader.

»Ingen familie bør tvinges til at gå igennem to opgravninger og tre begravelser af en af deres elskede, indtil alle deres juridiske rettigheder er blevet udforsket,« lyder det i en pressemeddelelse fra Franco-familien ifølge El País.

Pedro Sánchez og den socialistiske administration, der vandt parlamentsvalget i april, men stadig er i gang med regeringsforhandlinger, har meldt ud, at de respekterer den spanske højesterets afgørelse. Det stopper dem dog ikke i at forfølge deres mål, siger den midlertidige vicepremierminister, Carmen Calvo:

»Uanset hvilken rute vi må tage, er det vigtigste at føre planerne ud i livet,« udtaler Calvo ifølge El País.

Franco-familien har tidligere foreslået, at det eneste alternative hvilested for Francos jordiske rester er i krypten i den verdensberømte Almudena-katedral i hjertet af Madrid.

Det har socialisterne dog pure afvist og kalder forslaget for uacceptabelt.

Borgerkrigens skeletter

Rundt om Franco ligger ligene af Den Spanske Borgerkrigs mange ofre. Mange af dem er Francos egne tilhængere, men der ligger også ligene af hans modstandere, der som krigsfanger blev tvunget til at bygge mausoleet.

70 år efter Den Spanske Borgerkrigs afslutning splitter Francos eftermæle befolkningen og de politiske partier.

Konservative Partido Popular kæmper indædt imod socialisternes planer. Op til parlamentsvalget i april fastslog PP’s nye leder, Pablo Casado, at partiet ikke ville bruge »én euro« på opgravningen af den afdøde general, og man ville i stedet begrave debatten en gang for alle. Det gik dog ikke som ventet for PP, der oplevede det værste valg i partiets historie.

Også det nationalkonservative parti Vox er stærk modstander af at grave Franco op, men så længe socialisterne har det parlamentariske grundlag, er det uvist, hvordan Vox vil modarbejde regeringen, hvis den spanske højesteret ender med at afvise Franco-familiens appel.

Inspireret af koncentrationslejre som Auschwitz, der blev offentlige efter Anden Verdenskrig, har den socialistiske kulturminister, José Guirao, foreslået, at mausoleet ved De Faldnes Dal åbnes op for befolkningen, så »folk aldrig glemmer rædslerne«.