Risiko for blyforgiftning efter Notre-Dame-brand
Efterforskningen viser, at mangel på erfaring og et dårligt bemandet sikkerhedssystem forsinkede slukningen af branden i Notre-Dame. Myndighederne vil nu undersøge, om gravide og børn i centrum af Paris blev blyforgiftet efter katastrofen i den berømte katedral.
PARIS
Afsløringen af en lettere blyforgiftning hos et barn får nu sundhedsmyndighederne i Paris til at opfordre naboer til Notre-Dame-katedralen til at gå til lægen.
Undersøgelser af barnet, hvis identitet ikke er oplyst, viser et indhold af bly i blodet på over de 50 mikrogram pr. liter, som er den officielle grænseværdi. Det er dog ikke så højt, at…