Venezuelas præsident erklærer sejr og lover at straffe uromagere efter "kupforsøg"
»Dette vil ikke gå ustraffet hen,« lyder det fra præsident Nicolas Maduro efter oprør.
Tirsdag meddelte Venezuelas oppositionsleder Juan Guaido, at kampen for at afsætte den siddende præsident var gået ind i sin sidste fase.
Oppositionslederen hævdede også, at dele af militæret havde sluttet sig til ham og opfordrede sine støtter til at gøre det samme. Et budskab, der førte til voldsomme demonstrationer og uro, ikke mindst i hovedstaden Caracas.
Onsdag morgen lokal tid lyder det samme budskab fra Guaido, som igen har bedt sine støtter om at gå på gaderne og kæmpe for at afsætte regeringen.
»Vi vil fortsætte med forøget styrke,« skriver oppositionslederen på Twitter.
Den siddende præsident har dog allerede i en tv-transmitteret tale erklæret sejr efter det, han kalder et »kupforsøg«.
»Anklagerne vil indlede strafferetssager efter de alvorlige forbrydelser, der er blevet begået mod forfatningen, landets love og retten til fred,« lød det sent tirsdag aften ifølge de internationale nyhedsbureauer fra præsidenten.
»Dette vil ikke gå ustraffet hen,« lød beskeden.
Juan Guaido udnævnte tidligere i år sig selv som midlertidig præsident, da han mener, at Nicolas Maduro sidder på magten uretmæssigt, idet hans genvalg i 2018 var ugyldigt.
Guaido får støtte af store dele af det internationale samfund, som også mener, at valget var fusk, og at Maduro derfor ikke er retmæssig præsident i Venezuela, som befinder sig i en dyb, økonomisk krise.
Den danske udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), har i et tweet tirsdag eftermiddag understreget den danske støtte til Guaidó.
»Jeg følger tæt de dramatiske begivenheder i Caracas. Danmark gentager sin anerkendelse af Nationalforsamlingens formand, Juan Guaidó, som midlertidig præsident i Venezuela,« skrev han.
Venezuela var for blot få årtier siden et rigt land med store oliereserver. Men da olieprisen faldt, blev landet kastet ud i en krise, som man ikke har formået at styre. Det har givet anledning til voldsomme protester mod regeringen, som dog har vist sig svær at afsætte. Landets højesteret tog nemlig i 2017 magten fra parlamentet, og siden er der taget yderligere forfatningsmæssige skridt mod at give præsidenten mere og mere magt.