Opgøret om Venezuela er blevet til et drama mellem gamle stormagter

SAN FRANCISCO/WASHINGTON

Flyet stod klart på startbanen. Venezuelas omstridte præsident, Nicolas Maduro, forberedte sig på at flygte til Cuba efter måneders pres og spekulation om hærens fortsatte opbakning til ham. Men så talte den russiske regering ham fra det.

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, kom tirsdag med en overraskende fortælling om de dramatiske begivenheder, som udfoldede sig i løbet af dagen.

»Han var klar til at tage af sted (…) Russerne fik ham på andre tanker,« sagde Pompeo til nyhedskanalen CNN.

Om morgenen før daggry havde Juan Guaido – anerkendt af de fleste vestlige og sydamerikanske demokratier som Venezuelas fungerende præsident – igangsat Operation Frihed; sidste fase i kampen for at vælte Maduro.

På videoen stod han flankeret af bevæbnede soldater og Leopoldo Lopez, tidligere en af landets mest populære oppositionsleder, som blev fængslet i 2014 og siden blev flyttet til husarrest. Hans løsladelse styrkede opfattelsen af, at et militærkup var under opbygning.

Svækker USA

Men som dagen skred frem, udeblev flodbølgen af deserteringer. I stedet for en folkemarch mod præsidentens palads opstod der blodige kampe i Caracas gader. Nyhedskanalerne viste pansrede militærkøretøjer køre direkte ind i demonstranter. Lokale rapporter talte om flere end 60 sårede, og sidst på dagen stod Maduro frem på tv og erklærede, at en lille gruppe oprørere var blevet slået tilbage. Han afviste også USA’s påstand om, at han havde været tæt på at flygte.

Det var tydeligvis ikke, hvad hverken Guaido eller Washington havde forventet. Ifølge USA’s nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, havde Venezuelas forsvarsminister, Vladimir Padrino, og en stribe andre regime-sværvægtere erklæret sig parate til at støtte oppositionen. Men det skete ikke, og det signalerede, at den politiske krise i Venezuela tilsyneladende ikke er så tæt på et slutspil, som flere havde spået.

Det er uklart, hvor mange nederlag Guaido og hans alliance kan klare. Oppositionslederen forsøgte onsdag at genvinde sit momentum ved at indkalde til nye, store demonstrationer.

»Men hvis Maduro kan slå oprøret ned, er det en stærk indikation af, at han stadig har en stor grad af opbakning fra hæren, hvilket formentlig vil svække oppositionen,« advarer Risa Grais-Targow, en analytiker fra tænketanken Eurasia Group.

I et andet symbolsk nederlag til oppositionen kom det frem, at Lopez – blot timer efter sin løsladelse - sammen med sin hustru og datter havde søgt asyl ved den chilenske ambassade i Caracas.

Tropiske diktatorer

Roger Noriega, tidligere udenrigsminister for den vestlige hemisfære under præsident George W. Bush, siger, at udviklingen viser, at kampen om Venezuelas fremtid ikke længere »er en styrkeprøve mellem tropiske diktatorer«.

»Nu har vi Kina og Rusland involveret (...) Det er ikke utænkeligt, at Rusland vil være i stand til at holde Maduro ved magten for at trodse USA. Vi vil være nødt til at sætte hælene i og finde en bedre vej,« siger Noriega til The Miami Herald.

Selvom præsident Donald Trump gentagne gange har afvist at udelukke muligheden for en militær indgriben, har USA indtil nu satset på økonomisk krigsførelse for at lægge et langsigtet pres på regeringen i Caracas. Det har ikke leveret store resultater.

»Det åbne spørgsmål er, om en langsom kvælning vil virke, når en række internationale aktører står bag Maduro, herunder cubanske sikkerhedsstyrker, der længe har opereret i Venezuela, og Ruslands militærpersonel og krigsfly,« skriver magasinet The Atlantic – en henvisning til at Rusland tidligere i år sendte mindst 100 militære rådgivere til Caracas sammen med flere hundrede tons militært udstyr.

Risikoen for en yderligere eskalering af begivenhederne er til at tage og føle på, vurderer Wall Street Journal i en leder:

»Amerikansk militærassistance til Guaidós styrker kan ikke udelukkes. En sejr for Cuba med russisk opbakning i den vestlige hemisfære ville være et stort strategisk tilbageslag for USA’s interesser og for stabiliteten i regionen,« skriver avisen:

»Med det venezuelanske militær bogstaveligt kørende over demonstranter i gaderne er der voksende pres på ham for at sende tropper.«

En betydelig mere aggressive tone fra udenrigsminister Mike Pompeo onsdag syntes at bekræfte, at udviklingen kan føre til en militær indgriben.

»Hvis det er, hvad det kræver, så er det, hvad USA vil gøre,« sagde Pompeo til Fox News.

Indtil videre virker Rusland ikke voldsomt imponeret over det amerikanske presspil. I Moskva, der bl.a. har store økonomiske interesser på spil i forhold til Venezuelas olieindustri, meldte man således hus forbi, hvad angår landets påståede meddelagtighed i at få Maduro til at blive i Caracas.

»Washington har gjort alt for at demoralisere Venezuelas militær og bruger nu fake news som en del af informationskrigen,« sagde Maria Zakharova, det russiske udenrigsministeriums talskvinde, til CNN.

Succes hjemme for Trump

Det er en tilgang, som flugter med den russiske udenrigspolitiske strategi de senere år, hvor man bl.a. i krigen i Syrien har fulgt sin egen linje trods vestlig kritik.

Alliancen med et land i USA’s baghave er også symbolsk for det signal, som Rusland gerne vil sende til verden om, at det er tilbage på den globale scene som en stormagt og udfordrer til USA’s unilateralisme.

Rent politisk har Trumps hårde retorik omkring Venezuela været en stor succes for ham på hjemmefronten. Den er gået rent ind hos cubanere og venezuelanere i eksil, og de udgør en vigtig vælgergruppe i Florida, som igen ved præsidentvalget i 2020 kan blive en vigtig svingstat for, hvem der vinder valget.

Tirsdag truede Trump Cuba med en totalembargo som følge af de omkring 20.000 cubanske tropper, som, USA mener, er udsendt til Venezuela for at hjælpe Maduro med at holde fast på magten. Præsidenten syntes mindre sikker på Ruslands involvering.

»Du hører rygter... rygter om Rusland og meget om Cuba,« sagde han til Fox Business News.

Retorikken risikerer dog at presse Trump op i et hjørne. USA har gentagne gange advaret Venezuelas regime om, at det får konsekvenser, hvis det lægger en hånd på Guaido.

Det er formentlig en stor del af forklaringen på, at oppositionslederen stadig er på fri fod, men risikoen er vokset, og hvis Guaido blivet arresteret, »vil alle øjne være rettet mod USA,« siger David Smilde, en Venezuela-ekspert fra Tulane Universitet, til Washington Post.