Frit skolevalg skulle øge integrationen i USA, men det modsatte er sket

65 år efter en skelsættende dom fra USA's højesteret mod raceopdeling af skoler går integrationen igen den forkerte vej. Frie skolevalg har bidraget til udviklingen.

Artiklens øverste billede
McKinley ligger på top 20 over skoler i Californien med de bedste matematikresultater og læsefærdigheder. Her er eleverne i gang med en OL-inspireret forestilling i skolegården, hvor hver klasse repræsenterer et land. Foto: Heidi Plougsgaard

Da Molly Sterkel skulle finde en skole til sin ældste søn, satte hun alt ind. Hun besøgte 16 forskellige grundskoler med sine nyfødte tvillinger på slæb. Hun mødte op til orienteringsmøder om San Franciscos frie skolevalg, og hun satte sig ind i, hvordan algoritmen bag ”lotteriet” fungerer.

Systemet tillader, at forældre over hele byen uanset adresse kan søge ind på hvilken som helst af San Franciscos 50 offentlige skoler, og for Sterkel viste investeringen sig at være givet godt ud. Hun fik en plads på den skole, som hun havde håbet på. McKinley grundskole ligger på Californiens top 20 i både matematik og læsefærdigheder.

»Det var utroligt tidskrævende, og mange forældre giver bare op, men jeg var på barsel, så jeg havde tiden,« siger den 47-årige mor, da hun en morgen står uden for skolen og sipper en kop te i sig, mens hun venter på, at en OL-inspireret elevforestilling i skolegården skal gå i gang.

Hvis vi mener det alvorligt med skoleintegrering, så er der brug for en ny politik. Vi må erkende, at det fører til mindre integrering, når vi giver folk et frit valg.

Ryan Coughlan, lektor i sociologi fra Guttman Community College i New York

Gavner de stærkeste

Idéen med San Franciscos skolelotteri, som en gang blev set som et nationalt forbillede, var at sikre en bedre blanding af børn på skoler på tværs af race og økonomisk baggrund. Men det er i stedet gået den anden vej. Skolerne i San Francisco er blevet mere opdelte, og Sterkel har uden at vide det forklaret hvorfor.

Frem for at give børn af fattige forældre en chance for at komme på en bedre skole, er det primært de ressourcestærke forældre, som har fået gavn af systemet.

»Det er især de højtlønnede, som bruger det, mens dem, som det var hensigten, at det skulle gavne, ofte bare tager den nærmeste skole,« siger Miranda Martin, udviklingschef ved organisationen Parents for Public Schools, som rådgiver om lotteriet og forsøger at engagere ressourcesvage forældre.

Molly Sterkel, 47, travede rundt i San Francisco og besøgte 16 forskellige skoler med sine nyfødte tvillinger på slæb, da hun skulle finde den rigtige skole til sit ældste barn. Foto: Heidi Plougsgaard

Dommen fra Stevon Cook, leder af distriktsbestyrelsen for uddannelse, er hård.

»Systemet har spillet fallit,« mener han: »I stedet for at integrere gør systemet det modsatte. I stedet for at fokusere på at forbedre de dårligste skoler har det frie skolevalg sikret, at forældre kan søge væk fra dem.«

Ironisk er det sket samtidig med, at San Francisco som by er blevet mere multikulturel. Det kan siges om flertallet af USA’s 100 største byer, men her gentager mønstret sig, viser en analyse fra Guttman Community College i New York.

På 65-året for en skelsættende dom fra USA’s højesteret, der forbød raceopdeling af skoler, er flertallet af skolerne i byområder, der er blevet mere multikulturelle, over de seneste 15 år blevet mere opdelte.

Frit valg ikke løsningen

En lignende undersøgelse fra University of California er nået frem til samme konklusion. Fra 1988 til 2016 skete der således en tredobling af antallet af intensivt segregerede skoler – defineret som skoler med mindre end 10 pct. hvide elever – fra 6 pct. til 18 pct.

I samme tidsrum er brugen af det frie skolevalg i det offentlige uddannelsessystem eksploderet, og analysens forfatter, lektor i sociologi Ryan Coughlan, ser en tydelig sammenhæng med, at forældre vælger skole på baggrund af demografi.

På McKinley fortæller mylderet af børn i skolegården sin egen historie. De fleste er hvide. Foto: Heidi Plougsgaard

»Tit er valg baseret på skolernes omdømme, og skolens omdømme er tit knyttet til, at skolen er meget hvid,« siger han i telefonen:

»Hvis vi mener det alvorligt med skoleintegrering, så er der brug for en ny politik. Vi må erkende, at det fører til mindre integrering, når vi giver folk et frit valg,« fortsætter han, men vil ikke spekulere i, om løsningen er at genoprette faste skoledistrikter.

»Men tallene understreger, at skoler ikke kan løse alle samfundets problemer. Det er der en tendens til, at vi tror, de kan.«

Lotteri og skolebusser

I San Francisco er der flere årsager til udviklingen.

Tidligere fragtede byen børn rundt i busser for at fordele dem bedre. Men efter et søgsmål i 1990’erne fra flere kinesisk-amerikanske familier, der følte, at deres adgang til de bedste skoler var dårligere end andre gruppers, blev systemet lavet om til det nuværende, raceneutrale lotteri. Senere – under finanskrisen – blev skolebusserne sparet væk. Kun enkelte skoler har bevaret dem, så nu er det op til forældrene selv at få børnene i skole, og det bidrager til problemet, fortæller Stevon Cook.

»Et overvældende flertal af sorte amerikanere og latinamerikanere bruger den skole, der ligger nærmest, fordi det er mere belejligt. Hvide og asiatiske familier er dem, som er bedst til at bruge systemet,« siger han.

På McKinley fortæller mylderet af børn i skolegården sin egen historie. Forestillingen er nu gået i gang, og elever marcherer ind i procession som ved åbningsceremonien til OL. De fleste er hvide.

Sådan har det ikke altid været, men da skolelotteriet blev lavet om, satte det en ny trend i gang, og da skolebusserne blev sparet væk, accelererede det.

»McKinley er betragtelig mindre blandet, end den var for 10 år siden,« erkender Molly Sterkel.

Dette til trods for, at hvide elever i dag kun udgør 15 pct. i San Francisco, mens asiater udgør 35 pct., latinamerikanere 27 pct. og afroamerikanere 7 pct.

Forældre til børn på McKinley skole i San Francisco ser på, mens eleverne opfører en OL-inspireret forestilling. De fleste elever er hvide, selv om byen med et skolelotteri har forsøgt at blande skolerne bedre. Foto: Heidi Plougsgaard

»Det kunne være værre«

Sterkel føler dog alligevel, at McKinley repræsenterer et bredt udsnit af San Franciscos befolkning. Hun peger hen på gruppen af forældre, der ser på:

»Hun er spansk, hun er fra Japan, hun er tydeligvis muslim, han er afroamerikaner, hun er lærer, og hendes mand er fra Norge.«

En sort mor til to børn, som ikke ønsker at få sit navn i avisen, havde gerne set, at der var flere sorte elever.

»Men San Francisco er under forandring. Huspriserne er eksploderet, og det har presset mange ud, så det kunne være værre,« siger hun og priser sig lykkelig for, at hun arbejder om aftenen. Ellers ville hun ikke have kunnet bruge 45 minutter hver morgen og eftermiddag på at bringe og hente børnene.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen