Skotsk folkeafstemning om løsrivelse senest i 2021

LONDON

Skotterne skal til stemmeurnerne inden for de næste to år for at afgøre, om de fortsat vil være en del af Storbritannien eller ønsker at være en selvstændig nation.

Det siger den skotske førsteminister, Nicola Sturgeon, som er leder af selvstyreregeringen og repræsenterer uafhængighedspartiet Scottish National Party (SNP).

I en tale onsdag eftermiddag forklarer hun i parlamentssalen i Edinburgh, at hvis skotterne trækkes ud af EU mod deres vilje, så skal de have mulighed for selv at bestemme deres fremtid. Med det henviser hun til, at 62 pct. af skotterne ved folkeafstemningen om EU i 2016 stemte for at blive i unionen, men de skal ud af EU alligevel, fordi der samlet set i Storbritannien var flertal for brexit.

Og medmindre brexit aflyses, så skal der være en ny folkeaftemning inden udgangen af denne parlamentsperiode, som udløber i maj 2021, siger Sturgeon.

»Et valg mellem brexit og en fremtid for Skotland som en uafhængig europæisk nation skal tilbydes i løbet af denne parlamentsperiode,« siger hun og fortæller, at den skotske regering nu begynder at forberede så meget som mulig af den nødvendige lovgivning for at kunne afholde en afstemning. Dette skal være på plads ved udgangen af i år, siger Sturgeon.

Skotterne skal have lov af den britiske regering for at kunne gennemføre en folkeafstemning, og det har premierminister Theresa May tidligere sagt nej til. Der er dog store muligheder for, at May stopper før 2021, enten fordi de konservative vælger en anden leder, eller fordi Labour vinder magten ved et valg i utide. Og hvis man får lov på et senere tidspunkt, så vil skotterne allerede have den hjemlige lovgivning klar og kan derfor rykke hurtigt.

Samtidig mener førsteminister Nicola Sturgeon, at det rent moralsk ikke kan forsvares at afvise et skotsk ønske om en ny folkeafstemning, hvis enhver kan se, at det er, hvad skotterne ønsker.

»Hvis vi har succes med yderligere at forstørre støtten til og kravet om uafhængighed, så vil ingen britisk regering være i stand til at stoppe folkets vilje eller stoppe, at denne vilje bliver udtrykt (via en folkeafstemning, red.),« siger hun.

Ved en folkeafstemning for fem år siden stemte 45 pct. ja til løsrivelse, mens 55 pct. stemte nej. Dengang var en stor del af argumentet fra nej-siden, at Skotland ville ryge ud af EU, hvis de forlod Storbritannien. Men nu står skotterne alligevel til at ryge ud, fordi Storbritannien går ud.

Udover at forberede lovgivningen, så vil den skotske regering nedsætte en folkeforsamling bestående af ikke-politikere, som kan diskutere uafhængighed, ligesom Sturgeon vil indlede et forløb med de andre partier - også dem som er imod uafhængighed - om i det mindste at hive mere magt til Skotland fra London.

»Lad os rejse sammen, så langt vi kan,« siger Sturgeon til sine politiske modstandere.

De skotske konservative er indædt imod en løsrivelse fra Storbritannien og vil kæmpe med næb og kløer for at mobilisere den skotske befolkning både imod en ny folkeafstemning og, hvis den alligevel kommer, mod løsrivelse. Skotsk Labour er også imod løsrivelse.

Den seneste meningsmåling om emnet fra Sunday Times er fra december, før brexit udviklede sig ultrakaotisk, og viste 45 pct. for selvstændighed og 51 imod med 4 pct. ”ved ikke”. En anden måling, i november, viste 52 pct. ja, 43 pct. nej og 5 pct. ”ved ikke”.

SNP’s mandater i Underhuset i London fortsætter, uagtet den nye melding, med at forsøge at standse brexit.