Fortsæt til indhold
International

Klimaforskere vil bremse Jordens befolkningsvækst med etbarnspolitik

Overbefolkning truer klimaet, derfor vil klimaforskere begrænse retten til at få børn.

Klodens voksende befolkning er det suverænt største klimaproblem, mener flere klima- og miljøeksperter. Derfor vil de have verdenssamfundet til at gribe ind, inden det stigende antal mennesker – efter deres mening – gør endnu mere skade.

»Problemet er enormt. Derfor bør man i de lande, hvor der er rigtig mange unge, indføre en etbarnspolitik som i Kina. Det kan være med til at forhindre, at det går helt galt,« siger professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.

Jeg er fuldstændig enig i, at man bør indføre en begrænsning. FN burde presse meget mere på, men det er svært, når der kommer noget religiøst ind over som prævention og abort.
Eigil Kaas, klimaprofessor, Københavns Universitet

Han har i årevis har været medlem af FN’s klimapanel, IPCC, og peger på Indien med de godt 1,3 mia. indbyggere som et eksempel på et land, hvor udviklingen er løbet løbsk. Jørgen E. Olesen mener, at billedet er det samme i en række lande i Afrika.

Klimaprofessor Eigil Kaas, Københavns Universitet, kalder overbefolkning for »hovedproblemet«. Også han peger på en etbarnspolitik som en mulighed i flere lande:

»Jeg er fuldstændig enig i, at man bør indføre en begrænsning. FN burde presse meget mere på, men det er svært, når der kommer noget religiøst ind over som prævention og abort,« siger han.

Kaj Sand-Jensen, professor i ferskvandsøkologi ved Københavns Universitet, kalder overbefolkning for et tabu:

»Men det er helt afgørende at få gjort noget ved det.«

Selv om det ifølge Kaj Sand-Jensen formentlig vil blive opfattet som et overgreb både kulturelt og religiøst, mener han, at det kan være en god idé et indføre en etbarnspolitik i et land som Indien, der har firdoblet indbyggertallet, siden landet blev selvstændigt i 1947. Det forslag støttes af flere af de indere, JP Explorer mødte på sin klimarejse.

En etbarnspolitik må ses i lyset af menneskerettighederne, mener specialkonsulent Marya Akhtar fra Institut for Menneskerettigheder:

»Det er en menneskeret at stifte familie og at få alle de børn, man vil have.«

Læs hele historien HER.
Vil du have hele historien? Tryk på linket herunder.