Moské-angreb tegner et af de mørkeste kapitler i New Zealands historie

Byen Christchurch er normalt forbundet med smukke haver, gæstfrihed og engelske pubber. Den ligger isoleret i hjertet af New Zealands sydø - i ly af storslået natur. Fredag blev idyllen brudt, da terroren ramte to fredagsbønner.

»Hvad, der er sket her, er en ekstraordinær voldelig handling uden fortilfælde,« lød meldingen fra New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, der beskriver fredagen som et af de mørkeste kapitler i landets historie.

Men hvad skete der i timerne forinden? Via beretninger fra øjenvidner og opdateringer fra myndigheder samt internationale medier, beskriver Jyllands-Posten her den skæbnesvangre fredag i Christchurch, hvor en terrorhandling fredag eftermiddag kostede 49 mennesker livet.

Kl. 13.40: Som en hver anden fredag eftermiddag var al-Noor-moskéen i det centrale Christchurch forud for ugens store prædiken ved at blive fyldt godt op. Mere end 200 kvinder og mænd var taget til moskéen, der beskrives som en af byens største. Men kl. 13.40 lokal tid - 20 minutter inden prædiken skulle begynde - blev alt forvandlet til et kaos.

Folk ankom stadig til den hvide moské med den karakteristiske gyldne kuppel, da en mørkklædt mand dukkede op foran moskéen med en semiautomatisk riffel. Han styrede mod hovedindgangen, men tog allerede sit våben i brug, inden han var noget indenfor.

»Det begyndte at sige bang, bang, bang,« fortæller Farid Ahmed, som var en af de gæster, der var inde i moskéen. Til det britiske medie The Guardian fortæller han, hvordan han hørte, at våbenmagasinet blev skiftet ud helt op til syv gange, alt imens han gemte sig under en bænk og lod som om, at han ikke trak vejret.

En anden af moskéens gæster Mohan Ibrahim fortæller, at der blev skudt uafbrudt i mellem 10 og 15 minutter. »Massivt« og »højt«, som han udtrykker det. Han beskriver over for BBC, hvordan folk begyndte at løbe ud ad bagdøren, mens han selv tog flugten igennem et vindue.

Et tredje vidne, der kalder sig Ramzan, beskriver, hvordan en fredelig og stille stemning i moskéen i løbet af et kort øjeblik forvandlede sig til et blodigt kaos. Han befandt sig selv i et tilstødende lokale til det store rum, hvor skyderiet var startet. Herfra oplevede han, hvordan flere pludselig kom løbende - nogle med blod på kroppen og andre, der haltede efter at være blevet ramt af skud.

Len Peneha var ude foran moskéen, da angrebet fandt sted. Hun gik indenfor for at hjælpe, alt i mens folk flygtede fra stedet - ifølge hendes beretning til nyhedsbureauet AP stak gerningsmanden også afsted.

»Jeg så døde mennesker over det hele,« siger hun til nyhedsbureauet.

»Det var ret kaotisk«

Kl. 13.55: Angrebet var ikke slut. Mens politiet og ambulancer var på vej til al-Noor-moskéen, og der angiveligt stadig var omkring 100 mennesker, som havde låst sig inde i moskéen, havde gerningsmanden bevæget sig cirka seks km væk til en anden af Christchurchs moskéer. I Linwood-moskéen var der ifølge øjenvidner samlet omkring 300 mennesker til fredagsbøn, da der kort før kl. 14 lokaltid, ifølge Radio New Zealand, blev rapporteret om skyderi. Hassan var en af de besøgende i moskéen, og han beskriver over for The Guardian, hvordan kvinder i moskeen begyndte at råbe efter skudmanden: »Kom ikke her.«

Ifølge Hassen, der ikke ville have sit efternavn frem, begyndte manden kort efter at råbe og skyde i alle retninger.

Også en dansker var tæt på skyderierne. Jyllands-Posten har talt med den 33-årige Joan Falkenberg. Klokken var omkring 13.30, da hun - til lyden af døtrenes børnesange i sin bil - forlod centrum af Christchurch, hvor hun de seneste ni år har boet sammen med sin mand.

Hvad der rent faktisk var ved at ske, mens hun kørte bil, vidste hun ikke. Først da hun en times tid og en indkøbstur senere ankom på sin femårige datters skole, fornemmede hun, at noget var helt galt. Datterens skole var ikke bare lukket. Det var hele Christchurch, som hun udtrykker det:

»Det var ret kaotisk. Der var forældre, som løb rundt for at finde deres børn. Børn og forældre strømmede ud af skolen. Jeg tænkte, ”Gud, har jeg set forkert på klokken?”. Det var først, da jeg kom ind, skolelederen fortalte mig, at der var lock down,« fortæller hun.

Klokken var da omkring 14.30.

»En anden forælder fortalte mig, at der havde været skyderi. På det tidspunkt gik meldingerne på, at man endnu ikke havde fanget nogen af gerningsmændene,« siger Joan Falkenberg.

Kl. 15.00: Dødstallet var stadig uklart, men alvoren var i den grad også gået op for politiet. Cirka kl. 15 begyndte de første beskeder fra ordensmagten at tikke ind på Twitter:

»Der er en alvorlig situation, som udvikler sig i Christchurch med en aktiv skudmand«, og »politiet anbefaler, at beboere i Christchurch holder sig væk fra gaderne og bliver indenfor. Skolerne vil blive lukket indtil videre«.

Alt i mens skolebørn var låst inde på skoler, kunne politiet en time efter oplyse, at der var blevet dræbt mennesker i to moskéer, og at der stadig var en aktiv skudmand. Samtidig blev det oplyst, at politiet havde en person i dets varetægt.

Men hvem stod bag angrebet, der nu begyndte at sende chokbølger gennem New Zealand?

Via de sociale medier stod det hurtigt klart, at det langtfra var et tilfældigt angreb. Det havde angiveligt været planlagt i to år, og valget på netop de to moskéer i Christchurch var sket for tre måneder siden. I et manifest, der er blevet offentliggjort, præsenterer en mand sig som gerningsmand. En australsk statsborger ved navn Brenton Tarrant. Motivet var at skabe frygt og opfordre til vold blandt muslimer.

Et terrorangreb

Kl. 19.00: Hidtil har et skyderi i Aramoana rangeret som det mest dødelige i landets historie. Dengang skød en mand 13 personer efter et skænderi med sin nabo. Hvad der skete fredag kostede langt flere døde. Kl. 19 stod Jacinda Ardern frem og fortalte, at der var 40 døde efter de to skyderier.

»Det her kan kun beskrives som et terrorangreb,« sagde premierministeren.

Jacinda Ardern fortalte også, at fire personer var blevet tilbageholdt, mens tre kan kobles til angrebet. Terrorangrebet kunne måske endda være blevet endnu mere dødeligt. Ifølge premierministeren har politiet efter skyderierne uskadeliggjort et antal bomber, der blev fundet i biler.

Fredag sen eftermiddag dansk tid var dødstallet 49, mens der var 20 såret. En mand sidst i 20’erne er anholdt for mord. Endnu er der ikke officielt sat navn på gerningsmanden.