Daniel Ryes fangevogter skal i fængsel for livstid for terror
Mehdi Nemmouche, som mishandlede et dansk IS-gidsel i Syrien og senere vendte hjem til Europa for at begå terror, har fået sin første straf.
Da den danske fotograf Daniel Rye i 2013-2014 tilbragte over et år i fangenskab hos Islamisk Stat (IS) i Syrien, var én af hans brutale gidseltagere franskmanden Mehdi Nemmouche.
I de tidlige nattetimer tirsdag blev den i dag 33-årige syrienkriger, der fik øgenavnet »jernnæven« pga. sin brutale adfærd, idømt fængsel på livstid ved en domstol i Bruxelles.