Superkoraller skal redde revet og fiskeriet langt ude i Stillehavet
På et rev midt ude i Stillehavet kæmper Paeniu Lopati for at redde de farvestrålende koraller, der omgiver hans land, Tuvalu. Korallerne er afgørende, hvis fiskelivet i lagunen skal bestå. Koralrevenes problemer er et eksempel på, hvordan det varmere klima truer mange dyr og planter på Jorden.
Paeniu Lopati dykker seks meter ned under havets overflade og peger på det, der skal være koralrevets og fiskeriets redning i lagunen uden for atollen Funafuti i østaten Tuvalu.
Her i det beskyttede område ved lagunens alleryderste kant, tusindvis af kilometer væk fra stort set alt og midt ude i verdens største ocean, hænger såkaldte superkoraller nede…