Taxaturen i Tchad, der forvandlede sig til en mislykket smykkejagt

I sommer tilbragte jeg en uge i det afrikanske land Tchad.

Programmet var nøje fastlagt de fleste dage, hvor den stod på reportagetur til flygtningelejre, interview med nødhjælpsarbejdere og timevis af transport i firhjulstrækkere for at komme ud til de yderste afkroge af landet via den ene mere bumpede og sandede vej efter den anden.

Men én af de sidste dage inden hjemrejsen til Europa blev det muligt at tage en lille afstikker fra programmet, og jeg og en tysk journalistkollega så vores snit til selv at gå på opdagelse i landets hovedstad, N’Djamena. Helt alene var vi dog ikke.

Vestlige udlændinge frarådes at færdes alene mange steder i byen på grund af den sociale uro, som den seneste tid har taget til i styrke grundet økonomisk ustabilitet og en ludfattig statskasse, så derfor allierede vi os med den næsten to meter høje, bredskuldrede og bredsmilende taxachauffør Yaya.

I Yaya havde vi både en ”bodyguard” og en respekteret, lokalkendt