Den forsvundne saudiske journalist: Hvem er Jamal Khashoggi?

»Saudi-Arabien har ikke altid været så undertrykkende. Nu er det uudholdeligt.«

Det er overskriften på den saudiske journalist Jamal Khashoggis første klumme, der blev bragt af Washington Post den 18. september 2017. Forrige tirsdag gik han ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul i Tyrkiet, og det er han aldrig set forlade igen.

Klummen er en af mange, som Khashoggi har skrevet til Washington Post’s ”Global Opinion”-sektion, siden han flyttede fra Saudi-Arabien til Washington DC i september 2017. Det var smertefuldt - men nødvendigt - for ham at forlade sit hjemland, efter at han ifølge ham selv var blevet »beordret til at holde kæft« af det saudiske kongerige.

For her blev han født i 1958 og voksede op i en af landets helligste byer, Medina. Med en bachelorgrad i journalistik fra Indiana State University i USA fik han job på det internationale arabiske nyhedsmedie Ashargq Al-Awsat daily.

Korrespondent-jobbet åbnede mange muligheder for den unge Khashoggi, som efterfølgende fik job for det mere systemkritiske nyhedsmedie, Al-Hayat. Her slog han for alvor sit navn fast i medieverdenen i Mellemøsten med sin dækning af Golf-krigen i 1990-1991 og en række interviews med Osama bin Laden.

Khashoggis ophav i Medina og jobs som medie-rådgiver for saudiske ambassadører i både Washington og London betød, at han havde kontakter i inderkredsen af den saudiske kongefamilie og i den saudiske stat.

Til trods for det, så fik han ry for at stille særdeles kritiske spørgsmål til Saudi-Arabiens styre, hvilket i årenes løb endte med at gøre ham til en torn i øjet på det saudiske regime.

»Han var ikke i opposition til kongefamilien, men han ønskede reformer. Derfor kritiserede han systemet og prøvede at foreslå reformer til at gøre det bedre. Selvom han aldrig har været direkte imod styret eller ønskede at vælte kongen, så er det alligevel ikke acceptabelt i Saudi-Arabien,« forklarer Ehab Galal, der har forsket i samspillet mellem medier, folks identitet og demokrati i Mellemøsten på Købehavns Universitet.

Der er ikke plads til kritikere af regimet i Saudi-Arabien. Og Jamal Khashoggi ønskede brændende udvikling, demokratiske reformer og forandringer i livet for sine landsmænd.

Op igennem 00’erne spirede ønskerne til demokratiske reformer rundt omkring i de mellemøstlige lande. Det førte til en lang række af protester i blandt andet Egypten, Tunesien, Libyen, Saudi-Arabien, Marokko og Algeriet. I Tunesien gik præsidenten af og i Libyen, hvor den blodigste konflikt fandt sted, faldt Muammar Gaddafis styre til jorden under det Arabiske Forår.

I Saudi-Arabien satte det Arabiske Forår ikke samme skub i udviklingen, som stadig ifølge Ehab Galal er »for langsom for flere borgere.« I stedet førte det til, at regimet førte en endu strengere linke overfor kritiker som Khashoggi, der i årenes løb fortsatte med at argumentere for retten til det frie ord.

De seneste år er den saudiske kronprins Mohammed bin Salman steget i graderne. Han har blandt andet medvirket til, at kvinder nu har ret til at køre bil. Men i skyggen af ændringerne, har han stået bag en række af arrestationer af personer, der har kritiseret den saudiarabiske stat.

I september 2017 kritiserede Khashoggi styret på Twitter for at stemple Det Muslimske Broderskab som en terrororganisation.

»Jeg har fundet frem til at alle dem, der tror på reformer, forandring, det arabiske forår, frihed og dem som er stolte af deres religion og deres land bliver betragtet som en del af The Muslim Brotherhood,« skrev han i sit post på Twitter.

Der fik det saudiske regime nok. De beordrede Jamal Khashoggi til »at holde kæft,« og få dage efter følte Khashoggi sig nødsaget til at forlade den arabiske halvø.

Kort efter flugten til Washington blev hans første klumme i Washington Post publiceret. I klummen argumenterede han for det, som han har argumenteret for i årevis: at indføre friere reformer og det frie ord i Saudi-Arabien.

»Jeg har forladt mit hjem, min familie og mit job, og jeg hæver stemmen. Hvis jeg ikke gør det, ville jeg forråde dem, som er havnet i fængsel. Jeg kan tale, mens andre ikke kan. Jeg vil have, at I skal vide, at Saudi-Arabien ikke altid har været, som det er nu. Vi saudier fortjener bedre.«

Linjerne er de sidste i klummen, der blev publiceret cirka et år, før at det saudiske regime for alvor fik nok.