Annonce
International

Nu skal den katolske kirkes top tale om sexmisbrug

Paven har indkaldt de højtstående katolske biskopper til møde i Vatikanet.

Paven er blevet presset fra flere sider for at tage hånd om misbrugsskandalerne. Det gælder bl.a. sexanklagerne mod den nu suspenderede kardinal Theodore McCarrick (t.h.). Foto: Jonathan Newton/AP

Den katolske kirkes mest højtstående biskopper skal mødes med paven i Vatikanet for at tale om de sager om sexmisbrug, der har ramt kirken.

Det oplyser Vatikanet i en pressemeddelelse.

Her står bl.a., at paven »har besluttet at samle de ledende biskopper i den katolske kirke for at debattere beskyttelse af mindreårige«.

Mødet, som ifølge CNN er uden historisk fortilfælde, skal holdes den 21.-24. februar 2019. Paven har i forvejen diskuteret emnet med sine kardinaler, lyder det i pressemeddelelsen.

Den katolske kirke i Tyskland skriver ifølge AFP onsdag i en erklæring, at man »skammer sig« over de mange sager om krænkelser begået af præster og biskopper.

Paven vil dæmme op for sex-anklager med »bøn og stilhed«

Paven er blevet presset fra flere sider for at tage hånd om misbrugsskandalerne, som er væltet frem sammen med beviser for, at den katolske kirke har dækket over misbruget.

Det gælder bl.a. sexanklagerne mod den nu suspenderede kardinal Theodore McCarrick, som indtil for nylig var en af den katolske kirkes mest højtstående medlemmer.

Sidst i august skrev ærkebiskop Carlo Maria Vigano en lang erklæring, hvori han fortalte, at han for år siden havde advaret paven om sexmisbrug i den katolske kirkes top. Paven havde ifølge ærkebiskoppen ikke reageret på advarslen, og han krævede i erklæringen, at paven skulle gå forrest med et godt eksempel og fratræde sin post.

Paven har tidligere krævet »fuld åbenhed« i den katolske kirke.

Vatikanet måtte i august udtrykke sin »skam og sorg«, efter at en rapport afslørede flere end 300 præsters udbredte overgreb mod over 1000 børn i staten Pennsylvania i USA.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her