International

USA og stormagter vil svare igen på kemisk angreb i Syrien

USA har talt med briter og franskmænd, og vi er enige om at svare igen på kemisk angreb, siger John Bolton.

USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, siger, at den amerikanske regering, Storbritannien og Frankrig er enige om, at hvis Syriens regering én gang til bruger kemiske våben, så vil det blive mødt af et mere kraftfuldt svar end tidligere.

Brugen af kemiske våben er før blevet straffet af USA med luftangreb mod syriske regeringsmål.

- Vi har forsøgt de seneste dage at oversende budskabet, at hvis der for tredje gang bliver brugt kemiske våben, så vil svaret være meget stærkere, siger Bolton.

- Jeg kan sige, at vi har haft rådslagninger med briterne og franskmændene, som sluttede sig til det andet angreb. De var også enige i, at brugen af kemiske våben endnu en gang vil resultere i et meget kraftigere svar, føjer han til.

Det syriske regime iværksatte i sidste uge støttet af russiske og iranske styrker en storoffensiv mod den oprørskontrollerede provins Idlib i det nordvestlige Syrien.

Her befinder der sig op mod tre millioner mennesker. Mange af dem er flygtet fra krigen andre steder i Syrien.

Det er den sidste store oprørsenklave i Syrien, som ikke er under den syriske regerings kontrol.

FN har advaret om, at angrebet på Idlib kan udvikle sig til en menneskelig katastrofe.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Hun har et job, der ikke findes i Danmark

I Glasgow har 50-årige Pernille Sørensen fundet sit drømmejob som farmaceut. Her arbejder hun på lige fod med lægerne, når det gælder ordination af medicin. Denne mulighed eksisterer ikke i Danmark, som ifølge Pernille Sørensen er håbløst bagefter Storbritannien på det felt.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her