Annonce
International

Nordkorea holdt militærparade med pomp og pragt - men atommissiler manglede

Paraden var den først siden forhandlingerne om nedrustning med USA begyndte.

Der var også en del dansere og andre civile til stede i paraden - som bl.a. kan ses på billedet her. Foto: Ng Han Guan

Søndag morgen dansk tid afholdt Nordkorea en stor, militærparade, hvor regimet fremviste militært udstyr.

Men der var én ting, som ikke var som andre år, hvor landet har afholdt paraden, der skal markere 70-året for dannelsen af Nordkorea i 1948.

Der var nemlig ikke skyggen af de ballistiske atommissiler, som man mener, kan ramme USA. - og som plejer at være en fast del af paraden.

Det skriver flere internationale medier som bl.a. BBC.

Samtidig lyder der også melding om, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, ikke holdt en tale til arrangementet, som han plejer.

I stedet var det statschefen, Kim Yong-nam, der talte til nationen. Hans fokus var efter sigende på landets økonomi, og kun i korte passager blev krig og atomvåben nævnt.

Ifølge CNN spekulerer eksperter i, om grunden til, at Nordkorea ikke valgte at fremvise atomvåben kan være, at landet ikke ønskede at gøre den amerikanske præsident, Donald Trump, vred.

Der var dog stadig meget andet militært værktøj, der blev fremvist ved paraden, der var opdelt i to dele: en civil del og en militær del.

I den militære del var bl.a. tusinder af soldater, som var klædt i tøj fra forskellige perioder i den nordkoreanske historie - fra 1948 og frem til i dag, skriver CNN.

I den civile del var der en del mennesker - bl.a. dansere, der gik med paraden.

»Sammenlignet med tidligere parader, så holdt de sig virkelig tilbage i forhold til at fremvise missiler,« siger Dave Schmerler, der er forsker ved James Martin Center for Nonproliferation Studies, til mediet.

Samtidig advarer eksperter dog mod at tage de manglende missiler alt for alvorligt.

»USA bør ikke glemme Nordkoreas arsenal, simpelthen fordi man ikke kan se dem. Alt tyder på, at landets forskning og udvikling af atomsystemer fortsætter,« siger Adam Mount, der er forsker i det amerikanske forsvar, til mediet.

De seneste par måneder har USA og Nordkorea forhandlet om en nedrustning af det nordkoreanske atomarsenal.

I juli besøgte USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, landet, og han kunne fortælle, at hans besøg i Nordkorea  var »meget produktivt«.

»Det gælder komplicerede spørgsmål. Men vi gør fremskridt på næsten alle centrale spørgsmål. På visse områder meget store fremskridt, mens der på andre mangler arbejde,« sagde han efterfølgende.

Nordkorea havde dog en mindre positiv udlægning af mødet, og landet kaldte ifølge det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA i en officiel udtalelse USA's holdning og attitude for »beklagelig.«

»Vores forventninger og håb forud for mødet var så naive, at det kan betegnes som dumt,« lød det i den officielle udtalelse efter mødet med Pompeo.

Billeder af paraden kan ses herunder:

Foto: Ng Han Guan
Foto: Kin Cheung
Foto: Ng Han Guan
Foto: Kyodo News via AP
Foto: Ng Han Guan
Foto: Ng Han Guan
Foto: Kin Cheung
Foto: Kin Cheung
Foto: Ng Han Guan

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her