Annonce
International

40.000 år gammel hest kan gøre mammut-klon til virkelighed

Russiske og sydkoreanske forskere vil forsøge at klone en nyligt opdaget, 40.000 år gammel hest, hvilket kan bane vejen for en mammut-klon.

Her ses den 40.000 år gamle hest, som russiske forskere har fundet i Sibirien. Foto: Michil Yakoklev/North-Eastern Federal University via AP

I mange år har forskere drømt om at genskabe den uddøde mammut. Den behårede kæmpeelefant er svær at klone, men nu kan forskningen være kommet et skridt nærmere.

I sidste uge blev fundet af en 40.000 år gammel hest offentliggjort, og nu samarbejder russiske og sydkoreanske forskere om at tage celleprøver fra hesten, der måske kan bruges til at klone mammutter i fremtiden. Det skriver The Siberian Times.

Det lyder måske mystisk, men hvis man kan klone levende celler fra den forhistoriske hest, er der mulighed for, at man i fremtiden kan finde en metode til at klone mammutter.

De russiske forskere viser fundet af hesten frem. Til venstre ses Dr. Semyon Grigorev, i midten står Dr. Vasiliy Boeskoro og til højre står Dr. Pyotr Danilov. Foto: Michil Yakoklev/North-Eastern Federal University via AP

Den 98 centimeter høje hest blev fundet i Batagaika-krateret i Siberien den 11. august. Føllet var ifølge forskerne to måneder gammelt, da det døde. På trods af, at hesten har ligget under permafrost i mange tusinde år, har den vist sig at være velbevaret med mørkebrunt hår, manke og hale og indre organer.

Hvis forskerne kan finde en levende celle, kan man klone cellerne, og forsøge at genskabe den egentlig uddøde hesteart. Hvis det lykkes at klone hesten, vil det være et teknologisk gennembrud, der kan gøre det muligt at genskabe mammutten.

Selvom hesten er velbevaret, bliver det ikke nemt at finde levende celler i det frosne væv.

»Det er en svær proces, da vand krystaliseres i cellerne, hvilket ødelægger dem,« siger den sydkoreanske professor Hwang Woo Suk, der er ekspert i kloning, og er en af forskerne bag forsøget.

Det bliver Hae Hyun Kim fra professorens researchhold, der skal tage prøven fra hesten, og hun har tidligere haft succes med at tage en prøve med levende celler fra en frossen hund.

Hvis kloningen af hesten lykkes, vil det blive en moderne hest, der er surrogat for fosteret, og der er mange forskellige hestearter at tage af. I tilfældet af en mammutkloning, er det en elefant, som skal være surrogat.

Med mere end en million års evolution mellem mammutten og elefanten, bliver det en væsentlig sværere udfordring at klone.

Luftfoto af Batagaika-krateret i Siberien, hvor hesten blev fundet. Foto: North-Eastern Federal University via AP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her