Annonce
International

Op mod 90 procent af kunstskattene på Rio-museum er gået til

Brasiliens præsident søger virksomheder til at hjælpe med at finansiere en genopbygning af museet efter brand.

Flammerne fortærede indholdet i hundredvis af rum, der indeholdt over 20 millioner genstande - blandt andet fossiler, et rekonstrueret dinosaurskelet, romerske freskoer og verdensdelens ældste skelet - 11.500 år gamle "Luzia". Foto: Mario Lobao/AP

Helt op til 90 procent af de uvurderlige kunstskatte i Brasiliens Nationale Museum i Rio de Janeiro kan være gået til ved en brandkatastrofe, anslår eksperter.

Den brasilianske præsident, Michel Temer, søger at få virksomheder og banker til at hjælpe med at finansiere en genopbygning af museet.

- 200 års arbejde, forskning og viden er gået tabt, siger præsidenten.

Undervisningsminister Rossieli Soares siger, at Brasilien også søger international hjælp og fører drøftelser med blandt andet FN's kulturorgan Unesco.

Museet husede en af de største antropologiske og naturhistoriske samlinger på de to amerikanske kontinenter.

Video: 200 års sydamerikansk kulturhistorie står i flammer i Rio

Flammerne fortærede indholdet i hundredvis af rum, der indeholdt over 20 millioner genstande - blandt andet fossiler, et rekonstrueret dinosaurskelet, romerske freskoer og verdensdelens ældste skelet - 11.500 år gamle "Luzia".

- "Luzia" er et uvurderligt tab for alle med interesse for civilisationen, fastslår museets direktør, Oaulo Knauss.

Foreløbige undersøgelser er indledt for at få klarlagt årsagen til branden. Kulturminister Sergio Leitao siger til avisen Estado de S. Paulo, at den mest sandsynlige årsag er en kortslutning eller en hjemmelavet varmluftsballon, som landede på museets tag.

For mange brasilianere er brandkatastrofen sket på et tidspunkt, hvor de i forvejen synes, at deres lands kultur er under voldsomt pres og er truet af udbredt korruption, økonomisk sammenbrud og et ineffektivt politisk system.

- Det er en forbrydelse, at museet fik lov til at forfalde til en så dårligt stand, siger den 29-årige Laura Albuquerque, som mandag demonstrere ved museets porte sammen med mange andre.

- Det, der er sket, er skrækkeligt. Og politikerne har skylden, siger hun.

Ingen mennesker menes at være kommet noget til ved branden.

Museet er indrettet i en bygning, som engang var residens for den portugisiske kongefamilie. Nationalmuseet blev grundlagt i 1818 og hører under universitetet i Rio de Janeiro og uddannelsesministeriet.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her