Annonce
International

Rusland: Trump og Putin mødes måske tre gange i år

Putin har sagt, at han venter at mødes med Trump igen snart - muligvis i Singapore i november.

Trump og Putin mødtes i Helsinki i juli. Der blev ikke udsendt et kommuniké efter topmødet, hvilket understregede det uformelle diplomati, som Trump praktiserer. Arkivfoto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix

Den russiske ledelse i Kreml siger fredag, at det ikke kan udelukkes, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, og præsident Donald Trump vil mødes til forhandlinger tre gange i år ved topmøder.

Det kunne blandt andet være i Singapore, Frankrig og Argentina. Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, siger til avisen Isvestija, at styret i Moskva er meget opsat på at holde sådanne topmøder, men at alting afhænger af "gensidighed".

Politiske kommentatorer har sagt, at Rusland kan ventes at lægge pres på præsident Trump for at få ham til at realisere løfter om at forbedre forholdet mellem Rusland og USA, selv om mange ser kritisk på disse løfter i Washington.

Trump og Putin mødtes i Helsinki i juli. Der blev ikke udsendt et kommuniké efter topmødet, hvilket understregede det uformelle diplomati, som Trump praktiserer.

Putin har sagt, at han venter at mødes med Trump igen snart - muligvis ved det østasiatiske topmøde i Singapore i midten af november.

Trump-rådgiver beder Rusland blande sig uden om valg

Ruslands leder er inviteret til Frankrig i forbindelse med markeringen af afslutningen på Første Verdenskrig den 11. november.

G20, som er en sammenslutning af verdens 19 vigtigste industrilande og vækstøkonomier samt EU, holder topmøde i Argentina den 30. november og 1. december.

G20 blev stiftet i 1999. Formålet med forsamlingen er at diskutere emner, der sigter mod at sikre den finansielle stabilitet i verden.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her