Annonce
International

Rusland vil holde årtiers største militærmanøvre med Kina

300.000 mand og 1.000 fly skal deltage i Ruslands største manøvre siden Den Kolde Krig.

Rusland vil holde sin største militærmanøvre i næsten fire årtier. Her ses russiske kampvogne i aktion under en tidligere øvelse. Arkivfoto: Ivan Sekretarev/AP

Rusland vil holde sin største militærmanøvre i næsten fire årtier, oplyser landets forsvarsministerium.

- Vostok-2018 øvelserne vil finde sted fra 11. september til den 15. september i den østlige del af landet med deltagelse af Kina og Mongoliet, hedder det.

Ministeriet siger, at øvelserne er en gentagelse af Zapad-81.

- Men i en vis forstand er de endnu større, siger forsvarsminister Sergej Sjojgu med henvisning til en stor militærmanøvre i Østeuropa i 1981.

Forsvarsministeren siger, at næsten 300.000 soldater vil deltage i øvelserne, og at de kommer fra næsten alle centrale og østlige militær distrikter.

- Man skal forestille sig 36.000 stykker militært udstyr, som bliver flyttet på samme tid - kampvogne, pansrede mandskabsvogne, infanteriets kampkøretøjer. Alle disse skal selvfølgelig bringes i situationer, der er så tæt som muligt på kamp, siger han.

Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, siger, at sådanne øvelser har afgørende betydning.

- Landets evne til at forsvare dets grænser i den nuværende internationale situation, som ofte er aggressiv og uvenlig over for vort land, betyder, at manøvrerne er berettiget og retfærdiggjort, siger Peskov til journalister.

Natos talsmand, Dylan White, siger, at Rusland har orienteret Nato om den planlagte øvelse i maj, og at Nato planlægger at følge den.

Rusland har inviteret militære attachéer fra Natos medlemslande til at følge den.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her