Verdens madspild stiger alarmerende: 66 ton mad bliver smidt ud hvert sekund
Madspild koster verden penge og udleder ødelæggende gasser, mens verdensbefolkning stiger og flere mennesker sulter. Alligevel viser en ny rapport, at problemet kun er stigende.
Hvert år går 1,6 billioner ton mad til spilde. Det svarer til en tredjedel af alt det mad, der bliver produceret ud og til størrelsen af hele Manhattan. Det viser en ny rapport fra Boston Consulting Group (BCG), som giver global rådgivning til virksomheder.
Rapporten viser, at mængden af spildt mad vil stige med en tredjedel, når vi når 2030. Det giver sorte udsigter for FN’s bæredygtighedsmål om at halvere verdens madspild til 2030.
Mens madspildet stiger, sulter 870 million mennesker og lider af underernæring, ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation og Verdens Ressource Institut. Udover de menneskelige omkostninger vurderes madspild at være skyld i otte pct. af de udledte globale drivhusgasser, der belaster klimaet.
Alene i Danmark smider vi 700.000 ton mad ud hvert år over, som kunne være spist, ifølge rapport fra Landbrug og Fødevarer.
Problemet bliver globalt kun større og større.
»I takt med at befolkningen stiger hurtigt i visse industrialiserede dele af verden som Asien, stiger forbruget også meget hurtigt,« siger Shalini Unnikrishnan, der er partner og administrerende direktør for BCG, til The Guardian.
Samtidig betyder den stigende rigdom i dele af verden også, at forbrugerne efterspørger flere varer som ikke er lokale, vurderer Shalini Unnikrishnan. Det betyder også mere madspild. En del af løsningen ligger derfor hos forbrugerne, ifølge rapporten.
Rapporten peger på, at forbrugere ikke er godt nok informeret og derfor træffer valg, der leder til madspild. Et eksempel er myten, at frisk frugt, grønt og kød er sundere, end når man finder varerne i frysedisken. Rapporten konkluderer, at det ikke bare er forkert, men at det modsatte ofte er tilfældet. Frosne varer indeholder for det meste flere næringsstoffer end de friske varer, som har skulle fra gård til butik med transport. De friske varer holder sig samtidig dårligere og går derfor til spilde i skraldespanden.
BCG har undersøgt, hvordan virksomheder spiller en stor rolle i madspildet og kan gøre en global forskel. Det betyder ændringer i produktionskæden og i kommunikationen til forbrugeren. Mere viden både fra forbruger og producent skal mindske madspildet.
Et bud er et nyt mærkat ligesom de kendte ”Øko” og ”Fairtrade” logoer på varerne. Det skal vise, at varen er produceret ud fra bevidsthed om madspild. Det skal give mulighed for at støtte virksomheder, der investerer og bekæmper madspild.
Rapporten understreger også, at en bæredygtig virksomhed med bevidsthed omkring madspild, kan spare op penge ved at mindske madspildet.
I Danmark er virksomheder og butikker en del af kampen mod det globale madspild. ”Too good to go”-appen redder butikkers mad fra containeren ved at sælge den billigt. ”Wefood” butikker rundt i Danmark følger samme princip, mens supermarkeder generelt sælger datomærkede varer billigt.