International

Rusland inviterer Tyrkiet til topmøde om Syrien

Lederne af Rusland, Frankrig, Tyrkiet og Tyskland vil blive inviteret til planlagt topmøde, skriver Reuters.

Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, er på besøg i Tyrkiet for at planlægge topmøde om Syrien.

Lavrov skal i Ankara blandt andet have møder med sin tyrkiske modpart, Mevlüt Cavusoglu.

Lederne af Rusland, Frankrig, Tyrkiet og Tyskland vil blive inviteret til det planlagte topmøde ifølge det russiske udenrigsministerium.

Rusland, som kæmper på det syriske regimes side, og Tyrkiet, som kæmper på oprørernes side, har i den seneste tid optrappet et samarbejde om fredsbestræbelser.

Samarbejdet gælder blandt andet en plan om evakueringer af forskellige grupper i områder, hvor der stadig er kampe.

Syriens præsident, Bashar al-Assad, har varslet, at regeringens hær snart vil forsøge at genindtage de store dele af Idlib-provinsen, der er på oprørernes hænder.

Eksplosion i våbendepot dræbte mindst 39 civile i Syrien

Fra luften har regimets og dets støtter skruet op for bombardementer af oprørerne. Desuden er der sendt forstærkninger til området.

Israels forsvarsminister, Avigdor Lieberman, sagde tidligere i denne måned, at situationen i Syrien minder om tilstanden før borgerkrigen.

Det er ifølge Avigdor efterhånden en kendsgerning, at Syriens præsident kommer til at trække sig sejrrigt ud af den syriske borgerkrig.

Israels forsvarsminister: Assad er i kontrol i Syrien

Det vil for Israel betyde mere ro ved landets grænse mod Syrien.

Tidligere har regeringen i Israel ellers været rig på idéer til at komme af med Bashar al-Assad som leder i Syrien.

Lavrov og Cavusoglu ventes også at diskutere flere geopolitiske spørgsmål samt handel og krisen omkring den tyrkiske lira.

Liraen har hidtil i år tabt omkring 45 procent mod dollar. En høj inflation har udhulet valutaens købekraft, og det har fået investorerne til at sælge ud.

Trykket på liraen er desuden taget til på grund af en forværring af forholdet mellem Tyrkiet og USA.

USA besluttede også for nylig at optrappe økonomiske sanktioner mod Rusland som følge af et nervegiftangreb mod eks-spionen Sergej Skripal og hans datter Julia i den engelske by Salisbury i marts.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her