Stater presser techgiganter til øget censur på nettet

KØBENHAVN/LONDON

Pres fra vestlige stater og myndigheder for at få techgiganter som Facebook, Twitter og Google til at fjerne hadefuldt og voldeligt indhold eller falske nyheder fra sociale medier og videotjenester på internettet har skabt et bekymrende og voksende censurregime, der opererer helt uden for traditionel demokratisk kontrol, konventioner og domstole.

Sådan lyder advarslen fra en række kritikere, som mener, at myndighedernes iver efter at regulere indholdet på nettet medfører, at statslig censur nu reelt indføres ad bagdøren i selskabernes brugerbetingelser i stedet for via lovgivning, og det kan stække ytringsfriheden.

At Facebook og flere andre selskaber i de seneste dage har fjernet indhold fra den kontroversielle amerikanske talkshowvært Alex Jones, er blot det seneste eksempel. Tyskland har også indført en omdiskuteret lov, der tvinger Facebook og andre til at fjerne hadefuldt og voldeligt indhold inden for 24 timer. Ellers vanker der bøder.

»Man udliciterer reelt censuren til virksomheder,« siger Adrian Shahbaz, researchchef hos den internationale organisation Freedom House, der bl.a. måler ytrings- og pressefriheden i verden. Han finder det problematisk at overlade det til Facebook og Google, hvordan »vage bestemmelser« om f.eks. hadefuld tale skal fortolkes.

Facebook og andre selskaber har også indgået aftaler med EU om at fjerne indhold, og i Frankrig er en lov på vej, der skal imødegå falske nyheder.

Ifølge direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, er techgiganterne, som oprindeligt var idealistiske forkæmpere for informationsfriheden, begyndt at bøje sig og indfører retningslinjer, som de reelt er påtvunget.

»Det mest skræmmende er, at den tyske lov nu er blevet kopieret af Rusland. Liberale demokratier, som frygter populisme, fremmedhad og falske nyheder, har støbt et censurregime, som mere autoritære stater nu kan bruge,« siger Mchangama.

Formanden for IT-politisk forening, Jesper Lund, advarer om, at der sker »en privatisering af grænserne for ytringsfriheden« og en vilkårlig håndhævelse af regler for, hvad vi ikke må sige.

Endnu et eksempel på det igangværende skred er ifølge kritikerne, at Google angiveligt er på vej tilbage til Kina med en censureret søgemaskine.