Annonce
International

Trump gentager trussel mod samhandel med Iran

Jeg beder om verdensfred, intet mindre, skriver præsident Trump på Twitter om sanktioner rettet mod Iran.

De hårde sanktioner kommer, tre måneder efter at USA trak sig fra atomaftalen med Iran. De skal ifølge USA's præsident, Donald Trump, sætte Iran under "maksimalt økonomisk pres". Foto: Ritzau Scanpix

- Det er de mest bidende sanktioner, som nogensinde er indført, skriver præsident Donald Trump i et tweet om den handelsblokade, som USA har iværksat tirsdag mod Iran.

Trump gentager, at alle, der handler med Iran, ikke kan operere i USA.

- Enhver, som vil handle med Iran, vil ikke kunne handle med USA. Jeg beder om verdensfred, intet mindre, skriver han.

Trump minder om, at sanktionerne mod Iran strammes yderligere fra november.

Men tirsdag har EU reageret med modforanstaltninger. De skal forhindre USA i at straffe europæiske virksomheder, der handler med Iran.

Det baserer sig på regler, der tidligere gjorde det muligt for EU at omgå USA's sanktioner mod Cuba.

USA har meddelt, at det trækker sig ud af den internationale atomaftale med Iran. EU og de store europæiske lande siger, at de fortsat støtter aftalen.

- Vi vil gøre vores bedste for at holde Iran inden for aftalen ved at lade Iran få gavn af de økonomiske fordele, som aftalen har bragt med sig for det iranske folk, siger EU's udenrigspolitiske chef, Federica Mogherini, under et besøg i New Zealand.

- For vi mener, at det ikke kun er en sikkerhedsinteresse for vores region, men også for verden, tilføjer hun.

Mogherini konstaterer ifølge nyhedsbureauet AP, at Iran har levet op til atomaftalen, og at ingen skal bestemme, hvem europæerne må handle med.

Hun opfordrer derfor europæiske virksomheder til at øge samhandlen med Iran.

- Vi opfordrer især små og mellemstore virksomheder (i EU red.) til at øge handlen med Iran, siger hun.

I 2015, da præsidenten hed Barack Obama, underskrev USA atomaftalen med Iran. Den begrænser landets produktion af beriget uran og dermed muligheden for at kunne fremstille atomvåben.

Aftalen blev også underskrevet af Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Kina og Rusland.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her