International

Pussy Riot-baneløbere fra VM løsladt i Rusland

Med en dags forsinkelse er fire medlemmer af gruppen Pussy Riot blevet løsladt efter 16 dage i fængsel.

Veronika Nikulshina, medlem af Pussy Riot, da hun blev eskorteret ud af retslokalet tirsdag. Gruppen er tirsdag blevet løsladt og er onsdag stadig på fri fod. Foto: Alexander Zemlianichenko/AP

Fire medlemmer af den russiske aktivistgruppe Pussy Riot er blevet løsladt efter 16 dage i fængsel for at løbe på banen under VM-finalen i fodbold i Moskva.

Det oplyser gruppens advokat onsdag.

Gruppen løb på banen i politiuniformer under VM-finalens anden halvleg mellem Frankrig og Kroatien. De blev idømt 15 dages fængsel, og det var planlagt, at gruppen skulle løslades mandag.

Det skete umiddelbart også, men gruppen blev kort efter løsladelsen anholdt på ny, oplyser advokaten Nikolaj Vasiljev. Herefter fik de lov at overnatte i en arrestcelle natten til tirsdag.

Pussy Riot-medlemmer skal 15 dage i fængsel for VM-protest

Det stod ikke umiddelbart klart, om gruppen skulle præsenteres for yderligere anklager for at modsætte sig politiets ordre eller for at afholde en offentlig begivenhed uden tilladelse.

I så fald kunne gruppen blive idømt 10 til 15 dage mere i fængsel. Men gruppen er tirsdag blevet løsladt og er onsdag stadig på fri fod.

Aktionen var ifølge Pussy Riot en protest mod styret i Rusland under præsident Vladimir Putin og mod det internationale fodboldforbund Fifas "korrupte adfærd".

Nogle vil måske huske Pussy Riot for dens optræden i en russisk-ortodoks katedral i 2012.

Ifølge nyhedsbureauet dpa har gruppen stadig udestående retsmøder, men de fire medlemmer er altså nu på fri fod.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
»Man ved aldrig, hvornår man ender i fængsel«
Den 29-årige Nadya Tolokonnikova var det første Pussy Riot-medlem, der blev fængslet for sin Putin-kritiske optræden. I den forgangne uge har hun optrådt i internationale medier som talsperson for det feministiske punkkollektiv, som senest stjal dagsordenen under VM-finalen i fodbold i Moskva.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce
Sport
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her