Annonce
International

Amnesty: Iraks militær lukker netadgang og angriber demonstranter

Når der ikke er noget internet, så bliver folk slået og dræbt, fordi vi ikke kan lægge det ud, siger irakere.

Sikkerhedsstyrker i Irak sørger angiveligt for, at adgangen til internettet fjernes, inden de med fuldt overlæg angriber fredelige demonstranter i det sydlige Irak.

Beskyldningerne er blevet offentliggjort af menneskerettighedsgruppen Amnesty International, som citerer "pålidelige kilder" for, at internetadgangen bliver lukket ned, så det ikke er muligt at dele videooptagelser og fotos af overgreb og overdreven magtanvendelse.

Amnestys kilder siger, at der bliver anvendt rigtig ammunition mod ubevæbnede demonstranter i sydlige byer - navnligt i Basra.

Iran har henrettet otte for angreb i 2017

- Vi følger nøje den eskalerende vold i det sydlige Irak, og vi er ekstremt foruroligede over rapporter om, at sikkerhedsstyrkerne slår fredelige demonstranter og tilbageholder dem vilkårligt og endda åbner ild mod dem, siger Lynn Maalouf, som er Amnesty Internationals vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika.

En kilde i Bagdad siger til Amnesty:

- Når der ikke er noget internet, så bliver folk slået og dræbt, fordi vi ikke kan lægge det ud. Irakerne ved, hvilken betydning sociale medier har. Vi er nødt til at have dem for at blive hørt.

Tyrkiske fly har dræbt 35 PKK-medlemmer i Irak

En 21-årig mand fra al-Zubeir, der ligger vest for Basra, siger til Amnesty International, at han søndag gik med i en demonstration, som var en protest mod manglende job og muligheder i regionen.

En specialstyrke blev sat ind mod demonstranterne og åbnede ild mod dem. Demonstranterne blev jagtet og slået, da de flygtede.

Den 21-årige blev tæsket og fik brækket en arm, da soldater kastede en knippel mod ham.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her