Annonce
International

Manden med verdens længste fingernegle har ladet dem klippe - nu bliver de udstillet

Sidst de blev målt, var neglene på mandens venstre hånd i alt 909,6 cm.

Neglene er blevet en museumsgenstand på amerikanske "Ripley's Believe It or Not", som er berømt for sine kuriositeter. Foto: Reuters/Lucas Jackson

Det tog Shridhar Chillal fra Indien 66 år at gro sine rekordlange fingernegle - men det tog kun en negletekniker bevæbnet med ansigtsmaske og elektronisk negleklipper nogle få minutter at skære dem af.

Den 82-årige mand fra Pune blev i 2016 optaget i Guinness Rekordbog for sine negle, som han havde ladet vokse, siden han var 14 år.

Han lod dem klippe af ved en ceremoni på det amerikanske museum "Ripley's Believe It or Not", der er berømt for sine kuriøse udstillinger. Her har neglene fået en montre, så offentligheden kan beundre dem. Det kan du se i videoen herunder.

Video: Brasilianer surfede verdens største bølge

Chillal har berettet, at han fik inspiration til projektet, da han som teenager fik skæld ud af en lærer efter ved et uheld at have knækket dennes meget lange negl. Læreren sagde til Chillal, at han ikke ville kunne forstå, hvor svært det er at holde en lang negl ved lige, før han havde prøvet det selv, skriver The Guardian.

Den lektion tog Chillal meget bogstaveligt, og i 1979 blev han første gang registreret som rekordholder hos Guiness. Dengang målte neglene på hans venstre hånd samlet 219,7 cm.

Da de senest blev målt, var de vokset til svimlende 909,6 cm. Dengang fordelte det sig på hver enkelt finger som følger: 179,1 cm på lillefingeren, 181,6 cm på lillefingeren, 186,6 cm på langefingeren, 164,5 cm på pegefingeren og sidst men ikke mindst 197,8 cm på tommelfingeren.

Se billederne: Zsa Zsa er kåret til verdens grimmeste hund

Alligevel lykkedes det ham at passe sig arbejde som fotograf. Neglene var dog utroligt skrøbelige, og Chillal måtte være forsigtig med dem under sin nattesøvn, sagde han i 2015 til Guinness Rekordbog.

»Jeg kan ikke bevæge mig ret meget, så omkring hver halve time vågner jeg og flytter min hånd til den anden side af sengen,« fortalte han.

Mens han lod sin venstrehånd udvikle sig til en slags abstrakt kunst, holdt han neglene på sin højre hånd veltrimmet. Det har dog efterladt ham med kroniske smerter smerter i alle fem fingre, håndled, albue og skulder.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce
International

Får Gurkha-krigerne en fair behandling?

Gurkhaernes respekt og loyalitet over for den britiske hær har medført, at de gennem årtier har været for dårlige til at kræve fair behandling, mener en tidligere Gurkha-soldat.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her