Fortsæt til indhold
International

Stalins hemmelige bunker skal underholde fodboldturisterne, når der ikke er kamp

Millionbyen ved Volga gør sig klar til at modtage titusinder af fodboldturister. Men udfordringen er både at få dem vist byen under VM og at udnytte den nye infrastruktur bedst muligt efter turneringen.

SAMARA — Indgangen er placeret så diskret som næsten tænkeligt i gården til Samaras Kulturinstitut, en læreanstalt i centrum af millionbyen.

”Stalins bunker”, står der på et skilt over den forsvarligt låste ståldør, hvor man skal ringe på en klokke for at tilkalde museets ansatte.

Bunkerkomplekset blev bygget på otte måneder i 1942, kort efter at Nazityskland…