Kongeligt bryllup bliver en kolossal begivenhed
Der indsættes ekstratog, opføres tv-studier og forventes over 100.000 tilskuere, når tronfølgens nummer seks, prins Harry, gifter sig med Meghan Markle.
LONDON — Lad det være sagt med det samme. Brylluppet om to uger mellem prins Harry og den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle bliver en kæmpe begivenhed, ikke mindst i medierne.
Mere end 5.000 journalister og andre mediefolk forventes til Windsor vest for London, oplyser talsmanden for prins Harry og prins Williams hof fredag ved en pressebriefing.