Annonce
International

Premierminister er »rasende« over sammenligning med Donald Trump

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, forstår ikke sammenligningen med den amerikanske præsident.

Jacinda Ardern mener ikke, at hendes politiske tiltag berettiger til en sammenligning med den amerikanske præsident, Donald Trump. Foto: Nick Perry

Det er en overskrift i Wall Street Journal tilbage i september, der har gjort den newzealandske premierminister Jacinda Ardern vred.

Eller »rasende«, som hun selv siger.

For første gang nogensinde skal en kvindelig premierminister på barsel: »Jeg lover jer, at vi har en plan«

Overskriften karakteriserede statslederen på følgende måde:

»Mød New Zealands Justin Trudeau - bortset fra, at hun er mere som Trump i forhold til immigration«.

Det var sammenligningen med den amerikanske præsident, Donald Trump, og ikke hans canadiske kollega, Justin Trudeau, der har fået Jacinda Ardern til at reagere.

»Det gjorde mig rasende,« siger hun i et interview med NBC:

Tidligere mormon og DJ i fritiden: Mød New Zealands yngste kvindelige regeringsleder nogensinde

»At insinuere, at New Zealand ikke er et åbent land - og at jeg stod i front for det modsatte af et åbent samfund - gjorde mig ekstremt vred.«

Jacinda Arderns parti, Labour Coalition, har tidligere bebudet stramninger for blandt andet virksomheders rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og tiltag, der skal føre til op mod 30.000 færre nyankomne udlændinge inden for en treårig periode.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her