Annonce
International

Mystiske sygdomme får Canada til at hive diplomatfamilier hjem fra Cuba

Tilsvarende problemer fik sidste år USA til at reducere sin diplomatbemanding med 60 pct. i Cuba.

USA's ambassade i Cuba. Foto: AP/Desmond Boylan

SAN FRANCISCO – Canada har beordret familier til diplomater til at flytte hjem fra Cuba.

Ordren kommer efter at mindst 10 personer, som var udstationeret i landet, har fået mystiske problemer med helbredet, skriver CTV News.

Det er uklart, hvad der er årsagen. Canada er stadig i gang med at undersøge, hvad der kan være kilden.

Situationen svarer til det, som flere amerikanske diplomater i Cuba oplevede i det forgangne år. Dengang lød vurderingen fra USA, at der kunne være tale om angreb med højfrekvent lyd. Dette menes nu usandsynligt, uden at nogen har lagt en anden forklaring frem, men lægespecialister er bekymrede for, at om det de ser, er en ny type hjerneskade.

Symptomerne, som inkluderer svimmelhed, hovedpine og kvalme, blev først anmeldt af canadierne, som har været udsendt til den canadiske ambassade i Havana i 2017.

Selvom der ikke er været noget nye tilfælde siden efteråret 2017, oplever tilbagevendte diplomater og deres familier stadig symptomerne.

Som følge af usikkerheden har Canada besluttet, at diplomater ikke længere må tage deres familier med.

Canada vil også revurdere, om de 15 nuværende stillinger i Cuba skal skæres ned og har klassificeret det ligeså farligt at arbejde i Havana som på Canadas ambassade i Afghanistan.

USA valgte sidste år af samme grund at reducere bemandingen på sin ambassade med 60 pct. og udviste også 15 cubanske diplomater som straf for, at Cuba ikke har taget tilstrækkelige skridt til at beskytte amerikanske diplomater.

Cubas regering, som generelt har haft et godt forhold til Canada og ligeledes har nydt godt af optøningen i forholdt til USA, har nægtet nogen involvering eller viden om, hvad der er årsagen til problemet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her