Annonce
International

Store uroligheder truer i Brasilien før deadline til Lula

Den populære ekspræsident har få timer til at overgive sig til politiet. Men tilhængere truer med optøjer.

Myndighederne frygter, at hundredtusinder af Lulas tilhængere vil gå på gaden rundt om i landet, og at det vil ende i store uroligheder, hvis han pågribes. Foto: Nelson Antoine/AP

Et drama udspiller sig fredag i Brasilien. Den tidligere præsident Luis Inacio Lula da Silva har fået ordre til at melde sig hos politiet senest klokken 22 dansk tid for at påbegynde afsoningen af 12 års fængsel for korruption.

Kort før deadline udløb, slap Lulas sidste mulighed op. Her afgjorde den øverste appeldomstol, at han ikke kan være fri, indtil alle muligheder for at anke sagen er udløbet.

Det fremgår af retspapirerne.

Han må overgive sig frivilligt og starte afsoningen i fængslet, hedder det.

Men den 72-årige Lula, der har været favorit til at blive genvalgt som præsident senere i år, vil ikke overgive sig til politiet.

Overblik: Korruptionsskandalen stikker dybt i Brasilien

Det siger en kilde i hans arbejderparti til Reuters.

Meget peger således i retning af, at Lula senere på dagen vil blive anholdt.

Myndighederne frygter, at hundredtusinder af Lulas tilhængere vil gå på gaden rundt om i landet, og at det vil ende i store uroligheder, hvis han pågribes.

Det er den særlige korruptionsdommer Sergio Moro, der kræver Lula anholdt, hvis han ikke selv møder frivilligt op hos politiet klokken 17.00 (22.00 dansk tid).

Moro har oplyst, at der er gjort en celle klar til Lula i byen Curitiba. Det er også her, den tidligere fagforeningsleder og præsident har fået besked om at melde sig hos politiet.

Lula er dømt for at have taget imod en ferielejlighed, som indirekte var betalt af det statslige olieselskab Petrobras.

Lula har erklæret sig uskyldig.

Højesteret afviser Lulas begæring om at udsætte afsoning

Mange brasilianske ministre og politikere efterforskes for at modtage meget store beløb i bestikkelse. Men Arbejderpartiet opfatter det som en politisk hetz, at Lula har været det primære mål for anklagemyndigheden, når andre kan have gjort sig skyldig i ting, der er endnu værre.

I 2016 blev Dilma Rousseff fra Arbejderpartiet af en rigsret afsat som Brasiliens præsident. Ikke fordi hun havde gjort sig skyldig i korruption, men fordi hendes regering havde pyntet på statsbudgettet op til det seneste præsidentvalg.

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her