Annonce
International

Overblik: Korruptionsskandalen stikker dybt i Brasilien

Brasiliens højesteret har afvist ekspræsident Lulas begæring om at få udsat sin afsoning i en korruptionssag.

Sagen, der har fældet den ellers populære ekspræsident Luiz Inácio Lula da Silva, kaldes "bilvasksagen" i Brasilien. Lula har under afhøringer kaldt retssagen for en farce og afvist alle anklager.

Her er nogle af hovedpunkterne i skandalen, der har løbet over flere år:

2014:

  • 17. marts: Politiet tilbageholder Alberto Yussof i det, der begynder som en rutinemæssig sag om hvidvask af penge på en tankstation.

Det fører efterforskerne på sporet af det statslige olieselskab Petrobras.

Petrobras-direktør Paulo Roberto Costa bliver anholdt og indrømmer, at selskabet har kanaliseret penge videre til det brasilianske arbejderparti.

2015:

  • 6. marts: Højesteret giver grønt lys til en granskning af 12 senatorer og 22 politikere i det brasilianske underhus. De er mistænkt for medvirken til underslæb i Petrobras.
  • 19. juni: Den administrerende direktør for entreprenørfirmaet Odebrecht, Marcelo Odebrecht, bliver anholdt og senere idømt 19 års fængsel for korruption.

Det viser sig, at Odebrechts chefer systematisk har bestukket politikere for at få lukrative kontrakter.

I løbet af 2015 bliver også to ledende politikere i Arbejderpartiet anholdt. Det samme gør chefen for Brasiliens største investeringsbank, BTG.

2016:

  • 4. marts: Ekspræsident Luiz Inacio Lula da Silva bliver afhørt i sagen.
  • Lula, der er grundlægger af Arbejderpartiet, bliver anklaget for at have modtaget bestikkelse.
  • 12. maj: På grund af stor folkelig modstand mod regeringen vælger kongressen at suspendere Lulas efterfølger, præsident Dilma Rousseff.
  • 31. august: Rousseff træder tilbage og bliver erstattet af Michel Temer. Temer bliver dog hurtigt involveret i korruptionsskandalen, og flere af hans ministre tvinges til at træde tilbage.

2017:

  • 26. januar: 77 tidligere Odebrecht-chefer vidner i sagen og forsyner statsanklageren med en bunke belastende informationer om adskillige politikere.
  • 14 marts: Statsanklageren anmoder højesteret om at åbne for 83 nye granskninger baseret på vidneudsagn fra de tidligere Odebrecht-chefer.
  • 30. marts: Den tidligere formand for det brasilianske underhus Eduardo Cunha bliver idømt mere end 15 års fængsel for korruption.
  • 11. april: Højesteret giver grønt lys til nye undersøgelser af politikere. De omfatter blandt andet ni ministre i Temers regering, 29 senatorer og 42 medlemmer af kongressens underhus.
  • 5. maj: En tidligere direktør i Petrobras vidner mod Lula og påstår, at Lula kendte til alt, hvad der foregik i selskabet.
  • 10. maj: Lula bliver afhørt og afviser alle anklager om at have taget imod en lejlighed fra byggefirmaet OAS. Han kalder sagen en "farce".
  • 23. maj: Lula mødes med nye anklager om, at han skulle stå bag den konstruktion, der sikrede politikere og højtstående personer i Petrobras bestikkelse fra firmaer, der ønskede adgang til offentlige byggeprojekter.
  • 12. juli: En føderal dommer idømmer den tidligere præsident ni et halvt års fængsel for korruption og hvidvaskning. Lula anker dommen.

2018:

  • 24. januar: Lula taber ankesagen, og dommen bliver fastholdt. Straffen bliver hævet fra ni et halvt års fængsel til 12 år og en måned.
  • 27. marts: En domstol i Porto Alegre stadfæster dommen fra januar og afviser Lulas appel. Hans appelmuligheder ved højere domstole er stadig ikke udtømt.
  • 5. april: Brasiliens højesteret afviser Lulas begæring om at få udsat sin afsoning i korruptionssagen. Dermed kan Lula blive anholdt inden for de nærmeste dage.

Kilde: AFP.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her