Fortsæt til indhold
International

Advarsel: Dansk forskning kommer til at lide under brexit

Samarbejdet bliver svækket efter brexit, og Danmark mister en vigtig allieret i kampen om EU’s forskningsmidler, lyder advarslerne fra forskere, minister og EU-kommissær.

BRUXELLES/LONDON — Ugen op til påske blev det nordlige, hvide næsehorn sendt mod udryddelse, da den sidste han i verden – han hed Sudan – døde.

Sudan er et af mange eksempler på et problem, som den danske biolog Jonas Geldmann arbejder med at blive klogere på. På Cambridge Universitet nord for London arbejder han for at redde flest mulige arter fra udryddelse.