Annonce
International

Nordmand triumferede ved klassisk hundevæddeløb

31-årig nordmand vandt det næsten 1600 kilometer lange berømte hundeslædeløb Iditarod i Alaska.

- Det er ganske ufatteligt, at vi klarede det. Det er af en anden verden, siger Ulsom ifølge lokalavisen Anchorage Daily News efter at være nået i mål. Foto: Diana Haecker/AP

Den 31-årige nordmand Joar Leifseth Ulsom fra Rana i Nordnorge vandt onsdag verdens mest berømte løb for slædehunde - det sagnomspundne Iditarod-løb i Alaska.

Ulsom overtog føringen i det næsten 1600 kilometer lange løb fra franskmanden Nicolas Petit, da denne kørte vild i snestormen på vej mod kontrolstedet Elim.

Derefter bevarede den 31-årige nordmand førstepladsen og kom først over målstregen med sin otte hunde.

- Det er ganske ufatteligt, at vi klarede det. Det er af en anden verden, siger Ulsom ifølge lokalavisen Anchorage Daily News efter at være nået i mål.

Han startede med 16 hunde i Anchorage, men ni dage og 12 timer senere var hundespandet reduceret til otte dyr.

- Det er en kæmpepræstation at vinde dette løb, hedder det i lykønskningstelegrammer fra flere fremtrædende personer i Oslo - deriblandt kulturminister Trine Skei Grande.

Robert Sørlie, som vandt i 2003 og 2005, blev den første nordmand, som vandt en Iditarod-sejr.

67 hundekørere indledte kraftprøven i Willow den 4. marts.

/ritzau/NTB

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her