International

Video og billeder afslører: Nødhjælp er kommet ind i krigshærget by - én familie er blevet evakueret

En konvoj med 29 lastbiler har blandt andet bragt mad og vintertøj ind til 50.000 børn og voksne i Afrin og Tal Rifaat i Syrien.

Konvojen er blevet styret af den lokale afdeling af Røde Kors, Syrian Arab Red Crescent. Foto: Røde Kors

Midt i meldinger om bombardementer og dræbte civile er der nogle gode nyheder fra Syrien.

Læsset med mad, rent vand, hygiejnepakker, tæpper og vintertøj kørte en konvoj bestående af 29 lastbiler torsdag ind i byerne Afrin og Tal Rifaat i Syrien.

Kilder i Kreml: USA har oprettet 20 baser i Syrien

Det oplyser Røde Kors, der står bag nødhjælpen.

»Vi har blandt andet haft 50.000 bleer med, da det er noget af det, befolkningen ikke har haft adgang til længe. Derudover har vi haft 1000 lamper, der kører på solceller, fordi der ikke er noget strøm i området,« siger Bjarke Skanning, katastrofechef i Dansk Røde Kors, til Jyllands-Posten.

Billeder og videoer viser, hvordan det lykkedes konvojen at komme ind i byen, der ellers har været lukket siden starten af december for nødhjælpsorganisationer.

Røde Kors har forsøgt at bringe nødhjælp i mellemtiden, men har været nødsaget til at vende om, fordi de frivilliges sikkerhed ikke kunne garanteres.

29 køretøjer var med i den konvoj, der endelig fik adgang til de to syriske byer. Foto: Røde Kors

»Allerede nu har vi begyndt en dialog om, hvornår vi kan komme ind i området igen. Vi håber, at det kan lade sig gøre om en måned,« siger Bjarke Skaaning.

I en anden hårdt ramt by, Ghouta, er en enkelt familie samtidig blevet evakueret med hjælp fra Røde Kors.

»En familie lykkedes det at evakuere ud af Ghouta i går - ikke meget, men bedre end nul,« skriver Røde Kors-generalsekretær Anders Ladekarl på Twitter.

Et lille håb er der for resten af de godt 400.000 indbyggere i det østlige Ghouta, ifølge den særlige FN-rådgiver Jan Egeland.

Han siger ifølge Reuters, at den syriske regering muligvis torsdag vil give tilladelse til, at en nødhjælpskonvoj med 43 lastbiler sendes ind til byen Douma i det belejrede østlige Ghouta ved Damaskus.

Andre talsmænd for FN siger, at en russisk plan om en daglig fem timers pause i kampene i det østlige Ghouta må udvides, så fødevarer og medicin kan sendes ind i enklaven.

»Dette må ikke knyttes sammen med udvekslinger af fanger«, siger FN-talsmænd.

FN kæmper stadig for at få etableret en 30 dage lang våbenhvile i området.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her