International

Berømt OL-atlet adopterede sydkoreansk hund: Nu vækker det voldsom debat

»Hunden er vores ven - ikke mad,« fremhævede atleten.

Gus Kenworthy sammen med en hund fra hundefarmen. Foto: Ahn Young-joon/AP

Den amerikanske skisportsudøver Gus Kenworthy lagde lørdag et billede op af sin nye firebenede ven Beemo på de sociale medier.

Umiddelbart et ganske uskyldigt billede, hvis ikke det var, fordi amerikaneren havde adopteret hunden fra en sydkoreansk gård, hvor hundene opholder sig, inden de bliver sendt til slagtning.

»Hunden er vores ven - ikke mad,« skrev han i den medfølgende tekst.

Amerikaneren ville understrege, hvad han kaldte de »forstyrrende omstændigheder«, når flere millioner uskyldige hunde hvert år hvert år havner på de sydkoreanske spiseborde.

Det skriver Telegraph.

Et opslag delt af gus kenworthy (@guskenworthy) den

Gus Kenworthy skrev yderligere, at han var meget uenig i argumentet om, at hundedelikatessen skulle være en del af den koreanske kultur.

»Den måde, dyrene behandles på, er fuldstændig umenneskelig, og kultur bør aldrig blive syndebuk for denne grusomhed,« skrev han efter at have besøgt hundene på den sydkoreanske gård.

Vinter-OL: Restauranter nægter at stoppe salget af hundekød

Selvom opslaget høstede flere hundredetusinde synes-godt-om-tilkendegivelser, vakte det dog ikke lige stor begejstring hos alle. Amerikaneren blev blandt andet beskyldt for at være dobbeltmoralsk.

"Det er neo-kolonialisme af værste skuffe. Bare fordi du kan lide hunde, bliver det ikke mere moralsk rigtigt at spise grise, køer og kyllinger. Især når de behandles på samme barbariske måde,« skrev en bruger på Twitter. Og andre påpegede, at kun ganske få sydkoreanere rent faktisk stadig praktiserer den gamle tradition, der går flere tusinde år tilbage i koreansk historie.

Gus Kenworthy adopterede den omdiskuterede hund fra en gård i nærheden af den sydkoreanske hovedstad Seoul.

Human Society International anslår, at der findes 17.000 hundegårde i Sydkorea, og at der hvert år slagtes omkring to millioner hunde.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her