Annonce
International

Havarieksperter: Is på fartinstrumenter måske årsag til flystyrt

Is på fartmålingsinstrumenter kan have forårsaget flystyrt med 71 omkomne ved Moskva.

Vragdelene ligger spredt ud over et område på omkring 300.000 kvadratmeter. Foto: AP

Et flystyrt nær Moskva søndag var muligvis forårsaget af is på fartsensorer, fortæller russiske efterforskere.

Meget tyder ifølge det russiske nyhedsbureau Tass på, at styrtet kan være resultat af en menneskelig fejl.

Sensorerne blev ikke varmet ordentligt op før afgang, hedder det i en udtalelse fra havarikommissionen.

Det er undersøgelser af flyets sorte boks, der indikerer, at flyet styrtede, da instrumenterne, der måler flyets fart, svigtede.

Det var frost, da flyet forulykkede, hvilket er helt normalt for årstiden i den region.

Det fremgår af den sorte boks, at de svigtende sensorer blev varmet op i forbindelse med de 15 flyvninger, der gik forud for flystyrtet søndag.

71 mennesker omkom ved styrtet. Der er fundet over 400 vragdele fra det nedstyrtede fly.

Vragdelene ligger spredt ud over et relativt stort område, og redningsholdet har tirsdag udvidet zonen fra 30 til 40 hektar.

Redningsarbejdere anvender på grund af meget sne blandt andet droner i eftersøgningen.

Myndighederne venter, at det vil tage en uges tid at gennemsøge området.

Flyet fra selskabet Saratov havde 65 passagerer og seks besætningsmedlemmer om bord.

Det styrtede, fem minutter efter at det var lettet fra lufthavnen Domodedovo.

Lufthavnen ligger lidt over 40 kilometer sydøst for Ruslands hovedstad, Moskva.

Flyveledere mistede kontakten med passagerflyet på rute 730 fra Moskva til Orsk efter blot fire minutter i luften.

To teknikere, som havde undersøgt flyet før afgang, var om bord, da flyet styrtede.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Magten får den, som forstår at bruge den

Mikkelsens afgang giver Pape plads, men formanden står over for en vanskelig opgave.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her