International

Canadas premierminister undskylder »dum joke«

Regeringslederen er blevet latterliggjort for at korrekse en kvinde med et ord, der ikke eksisterer.

Canadas premierminister Justin Trudeau. Foto: AP/SEAN KILPATRICK

SAN FRANCISCO - Canadas premierminister Justin Trudeau har undskyldt for en »dum joke,« efter at han afbrød en kvinde og foreslog hende at bruge ordet ”peoplekind” i stedet for ”mankind” (menneskeheden).

Kommentaren i sidste uge under en rådhuslignende debat i oliebyen Edmonton i det vestlige Canada har udløst beskyldninger om overdreven politisk korrekthed og ”mansplaining,” et ord der bruges om mænd, som uopfordret korrigerer kvinder på en nedladende måde.

»I ved alle, at mine meritter for at fortælle jokes ikke nødvendigvis er de bedste. For nogle dage siden lavede jeg en dum joke, som nu synes at have spredt sig viralt,« sagde Trudeau onsdag ifølge CBS.

»Den blev godt modtaget i salen og i kontekst. Men ude af kontekst, er den knap så sjov, og det er en påmindelse til mig om ikke at joke. Selv når jeg synes, at det er sjovt,« fortsatte den canadiske regeringsleder.

Så hvad udløste hele denne furore?

Kommentaren faldt, da en kvinde i salen fra kirken World Mission Society roste Trudeau, der er kendt for sin ligestillingsagenda, for at anerkende kvinder evner og styrke.  Hun fortsatte: »moderlig kærlighed er kærlighed, der vil ændre menneskehedens historie.«

Her afbrød Trudeau hende. »Vi foretrækker at sige ”peoplekind.” Ikke nødvendigvis ”mankind.” Det er mere inkluderende.«

Egentlig er "peoplekind" slet ikke et ord. Men folk i salen jublede begejstret, viser en video fra debatten. Kvinden var heller ikke fornærmet: »Der ser I. Ja. Tak for det,« svarede hun.

Men mange kommentatorer – særligt på den politiske højrefløj – har været mindre begejstrede.

Den canadiske, konservative tabloidavis, The Toronto Sun, beskyldte Trudeau for »manspaining.«

Den kontroversielle, amerikanske kommentator Ben Shapiro, beskyldte både premierministeren for »idioti« og at være »slesk.«

Den australske konservative kommentator, Rita Panahi, kaldte det et eksempel på at »undskylde for noget, hvor ingen var fornærmede.«

Den britiske klummeskribent Piers Morgan skrev: »Hvordan vover du at dræbe mankind, hr. Trudeau, en mand uden rygrad og en undskyldning af en feminist.«

Sociale medier er også svømmet over med kritik fra almindelige borgere, ligesom bemærkningen synes at have spillet til tonerne fra en tidligere kritik af, at Trudeaus med sin relativt unge alder ikke har den politiske pondus, som en national leder har brug for.

Netop alderen har dog også ofte været en fordel for Trudeau.

Efter at hans liberale parti i 2015 tog kontrollen fra de konservative, blev Canada pludselig set som mere hip igen. Med sin smukke hustru og tre børn havde Canada fået sin egen fashionable Kennedy-familie. Siden er Trudeau-magien blevet mere slidt, men hans politik og retorik i forhold til flygtninge, frihandel og ligestilling får stadig USA's liberale til at sukke efter en lignende leder i Washington.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Camping 2018: Fire spørgsmål om campingtendenser
Eksperten Anne-Vibeke Isaksen fortæller om aktuelle campingtendenser og viser vej til nogle af de mest specielle og spændende campingpladser, det er værd at besøge i Danmark og Europa i 2018. 
Se flere
Biler
Tænk dig godt om, før du køber en brugt dieselbil
Udbuddet af nyere brugte dieselbiler er pænt. Du skal helst gå efter en model med de nye Euro 6-motorer og dagligt køre motoren driftsvarm, for at det er en god idé, siger eksperter. 
Se flere
Viden
Epilepsi-medicin skader muligvis børns mentale udvikling
Børn af kvinder, der har taget det antiepileptiske lægemiddel valproat under graviditeten, klarer sig dårligere i skolen, viser en ny undersøgelse af knap 500.000 danske børn. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her