International

Bliver Julian Assange en fri mand i dag?

Wikileaks-stifteren har ikke sagt, hvad han vil foretage sig, hvis arrestordren ophæves.

Det har haft store fysiske og psykiske konsekvenser for Julian Assange at opholde sig så længe på ambassaden, har hans advokat sagt. Arkivfoto: Frank Augstein

I snart seks år har Wikileaks frontfigur Julian Assange holdt sig skjult på Ecuadors ambassade i London.

Tirsdag skal en domstol i Westminster tage stilling til, om en britisk arrestordre, som er udstedt mod Assange, skal ophæves. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Hvis arrestordren bliver suspenderet, kan det betyde, at australskfødte Assange får mulighed for at forlade sit skjul - måske uden at blive anholdt - efter et langt og kompliceret retskompleks, der har strakt sig over flere landegrænser.

I Sverige har man gennem flere år ønsket at få fingrene i Assange for at afhøre ham om to overgreb mod kvinder, han står anklaget for i landet. Episoderne skal have fundet sted i 2010.

Domstol i London skal vurdere om Assange kan gå frit

Han har afvist at lade sig afhøre i Sverige, og det resulterede i, at den svenske anklagemyndighed i maj i fjor indstillede efterforskningen, der ikke kunne komme videre.

Der findes imidlertid stadig en britisk arrestordre mod Assange. Det er den, han via sine advokater forsøger at få ophævet, fordi Sverige har bekræftet, at en udleveringsordre ikke længere eksisterer. Det vides ikke, hvad han vil gøre, hvis han får held med sit foretagene.

Hvis den opretholdes, vil Assange stadig risikere anholdelse, fordi han brød med reglerne for en løsladelse mod kaution, da han i sin tid søgte tilflugt på ambassaden, skriver AP. Også selvom britisk politi ikke længere vogter ambassaden i døgndrift.

Assange og hans advokater hævder, at det har haft store konsekvenser for hans fysiske og psykiske helbred at opholde sig der uden adgang til den nødvendige lægehjælp og sollys.

Læger er alvorligt bekymrede for Julian Assanges helbred

Men selv hvis arrestordren bliver ophævet, er det muligt, at han vil blive på sit nuværende opholdssted af frygt for, at USA har udstedt en hemmelig udleveringsbegæring på ham i forbindelse med whistleblower-hjemmesiden Wikileaks læk af fortrolige dokumenter fra amerikanske ambassader og fra hæren, skriver AP.

I USA har bl.a. chefen for CIA, Mike Pompeo, kaldt Wikileaks for »en fjendtlig efterretningstjeneste« og en trussel mod amerikansk national sikkerhed. Det er ikke offentlig kendt, om Assange står over for amerikansk retsforfølgelse, men flere embedsmænd har altså udtrykt interesse i at se ham efter i sømmene. Det forventes, at de britiske myndigheder vil tage Assange i deres varetægt, hvis USA begærer udlevering.

Ifølge AP er det dog en mulighed, at han kan bosætte sig i Ecuador, som har givet ham statsborgerskab og asyl.

Den britiske domstol forventes ifølge Ritzau at afgøre sagen om arrestordren ved middagstid dansk tid.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Disse renoveringer kan betale sig i det tidlige forår
Nogle boligprojekter som indendørs pudse- og malearbejde kan være billigere at få lavet i den kommende tid, hvor vejret stadig er ustadigt og koldt. 
Se flere
Stjernearkitektens lovende lillesøster: Jeg elsker ikke fermenterede fårenosser, men jeg elsker traditionen
29-årige Victoria Eliasdottir er udråbt som en af Europas lovende unge kokke. Når hun ikke er i køkkenet på sin brors kunstfabrik i Berlin, drømmer hun sig tilbage til Island og blodpølse med kanel og gule beder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her